Indholdsfortegnelse
#1: Om viden og tekst
Ja, det er et par år gammelt, men det er stadig friskt som lune teboller.
“The more you know, the more you know that you don’t know.”
― Aristoteles
Når man skal skrive om en masse forskellige fagområder og samtidig have styr på sin egne (korrektur, SEO, marketing, skriveteknik etc.), lærer man utrolig mange nye ting. Det kan godt være skræmmende, men mest af alt er det et privilegium.
Jo mere viden du har, jo lettere bliver det for dig at bygge ovenpå – sneboldeffekten, du ved. Hvorfor? Fordi det at blive klogere ikke betyder at få mere paratviden. Det at blive klogere betyder at blive i stand til at stille mere og mere begavede spørgsmål, der udvider og leder til nye forbindelser mellem eksisterende vidensområder. Det gør dig selv og resten af verden klogere. Dem, der tror, de ved alt, er dem, der kun har gjort en minimal indsats for at oplyse sig selv om verdens (u)sammenhænge. Dem, der tror, at et dårligt argument bliver bedre, jo højere man råber. Omvendt er de klogeste mennesker også dem, der er mest ydmyge over for at komme med blinde påstande og endegyldige svar.
Som tekstforfatter ved du, at fremtidens onlinetekster gør mere end blot at kradse i overfladen. Vil du have den kommunikative krog i nakken på folket, må du røre dybt i dejen og vende pandekagen i luften, så en ny side peger opad. Du må finde din vinkel, stille intelligente spørgsmål og dermed give dem noget, de ikke vidste. Noget, de ikke før har set.
#2: Om personlighed og tekst
Det er et slidt citat, jeg ved det. Men det er så fint. Du kan bruge det, uanset om du er din egen content writer eller skriver for den virksomhed, hvor du er ansat. Sidder du derhjemme, så besøg en online plakatshop, og hiv en Wilde-citatplakat i med dig, så du kan have det eller andre citater på væggen bagved computeren.
“Be yourself; everyone else is already taken.”
― Oscar Wilde
Mange virksomheder prøver at lyde professionelle, fordi de tror, det virker. Det gør det ikke. Ikke nødvendigvis i hvert fald.
Det, som kunderne i langt højere grad efterspørger, er en forbindelse til virksomheden. Noget, der får dem til at vælge dig frem for din konkurrent. Og hvad er så det? Ikke dit produkt alene. Kun sjældent er du den eneste på markedet, der tilbyder det produkt eller den service, så du må altså differentiere din virksomhed på en anden måde: og den mest nærliggende er ved at være dig selv. For der er jo ingen som dig – en romantisk kliche, men også en fysisk sandhed. Du har dit eget syn på dit produkt, din egen historie, din egen stemme og meget andet, som gør din virksomhed særlig. Hvorfor flyde rundt bagerst i standardsumpen, når du har så meget originalt stof, at du kan sy et sejl?
#3: Om at skrive og læse
Jeg er ret så forblændet af det her citat. Det er jeg, fordi jeg godt kan føle mig helt syndig, når jeg en gang imellem læser (i en rigtig bog!) midt på dagen. For der er så jo så meget at lave.
“If you don’t have time to read, you don’t have the time to write.”
― Stephen King
Selv de dage hvor der ikke er så mange kundeopgaver, er der stakkevis af to-do’s. Jeg må pleje min onlinesynlighed. At markedsføre sig selv og holde på (og forbedre) sine placeringer i SERP er ligesom alletiders ungdomseventyr – neverending story.
Jeg er fan af gyserromaner og metalitteratur om at skrive skøn- og faglitteratur og onlinetekster. Og jeg insisterer på at afsætte tid til mine bøger! Så hver gang skyldfølelsen sætter sig tungt på mine skuldre, tænker jeg på Kings citat. Det er gennem læsningen, at skrivningen perfektioneres. Herfra kommer ikke kun viden, men også inspiration. Inspirationen kommer til dig gennem bevidst refleksion og ubevidst bearbejdning af forskellige typer tekster. Kings råd er tiltænkt alle med en drøm om at skrive en roman. Han kunne lige så godt have sagt: Hvis du ikke læser bøger, kan du heller ikke skrive en bog. Men hans råd er til skribenter af enhver type. Bøger er den sikre vej til større ordforråd, elegante formuleringer og en dybere sproglig bevidsthed. Vil du være en bedre skribent, skal du skrive en masse og læse en masse.
Læsning er aldrig spild af tid. Aldrig.
#4: Om at være bange og skrive alligevel
Min kæreste siger, at et tomt dokument giver ham myrepatter. Han bliver svimmel og ser stjerner, næsten som om nogen havde bedt ham om at hoppe i faldskærm fra et fly, bare uden faldskærmen.
“Get it down. Take chances. It may be bad, but it’s the only way you can do anything really good.”
― William Faulkner
Der er mange, der har det som min kæreste. Jeg forstår godt følelsen. Fornemmelsen af at bordet fanger, så snart dine fingre smider ord op på det blanke dokument. Men selvom CTRL+ALT+delete den frygtsommes yndlingsgenvej, skal du tøjle din begejstring for den. I det mindste indtil du får alt det ned på papiret, som gemmer sig inde i hovedet på dig. Det er ikke sikkert, at det hele er noget værd, men vent til det står der.
Du kan ikke pege på en tanke, gribe om den og forbinde den med en anden, som var de fysiske objekter. Men gennem koncentreret indsats kan du lave dem om til ord og tvinge dem ned på papiret. Det kan føles, som om du løber en risiko, for hvad nu hvis det ikke fører til noget? Hvad nu hvis du står tilbage med en gøgler-roman, der ikke minder en skid om det, du havde forestillet dig? Og som ingen gider læse?
Den risiko må du løbe, hvis du vil grave guld. Mange tror, at dygtige skribenter, journalister, tekstforfattere og romanforfattere er født med en skriver i hånden. Det er de ikke. De (vi, du og jeg) er født med en sans for sprog og en dyb interesse for at bruge det til at oplyse, fortælle og overtale. Og derfor øver vi os hver dag, nøjagtig ligesom alle andre der vil perfektionere deres håndværk.
Så skriv, skriv, skriv. Brainstorm, og skriv så igen. På et tidspunkt har du skrevet dig varm, og gode ting begynder at dukke op.
Og så kan du CTRL-ALT-delete al den hvide støj bagefter.
#5: Om det første udkast til teksten
Armen altså.
“The first draft of anything is shit.”
― Ernest Hemingway
Det er så rigtigt, at mit indre frustrationsorgan nikker i melankolsk begejstring. Jeg er sikker på, at alle mine kolleger er enige. Hvis du ikke er – hvis du tænker om dine første udkast, at de sgu da er meget sprøde og superklare til æteren, er jeg nødt til at lægge en ubehagelig sandhed foran din dør: Du er hverken grundig eller ambitiøs nok!
En god ide til en artikel bliver hurtigt til et udkast, som hurtigt bliver til en foreløbig, men kun svagt sammenhængende artikel. Herefter følger overspringshandlinger som næsepilning, kaffebrygning og åbning af 19 ligegyldige tilbudsmails. For det er nu, teksten kræver arbejde. Nogle gange er det kun ganske let udfordrende at skabe harmoni i ordballaden. Andre gange er teksten så lang, så faktafyldt eller så meget på notatform, at det virkelig er noget lort. For helvede da.
Men sådan er det, og derfor skal du være din egen kritiske redaktør. Det betaler sig. Du kan jo henna-tatovere citatet eller andre citater på din underarm, næste gang du begræder et første udkast og har brug for en overspringshandling.
#6: Om hvad det kræver at være skribent
Er den ikke fiffig?
“Learn the rules like a pro, so you can break them like an artist.”
― Pablo Picasso
Hvis der fandtes en tekstforfatterskole, skulle det her citat hænge over indgangen, smedet i jern, mellem to olme statuer og græske søjler.
Jeg kan lide citatet, fordi siger noget om alt det arbejde, der ligger bag gode tekster.
Picasso var kunstner, så han vidste en ting eller to om maling, pigment, pensler, perspektiv, geometri og lærreder. Derfor kunne han gøre kunsten at male til sin egen. Uden sin viden ville Picasso have tegnet sjuskede pindemænd – den ene efter den anden pjevsede Nikolaj uden hverken punktum, komma eller streg.
Det samme gælder for mig og dig, skribent. Uden vores skrivetekniske viden, vores retoriske begavelse og vores interesse i alt det, der ligger bag effektive onlinetekster, ville vi være i knibe. Vi ville ikke vide, hvordan vi skulle skære en produkttekst. Dreje en Om-tekst. Eller smøre et stykke med content marketing. Vi ville være ligesom alle dem, der tror, at en tekst er summen af det antal ord, den består af.
Og det har vi ikke lyst til.
#7: Om indre styrke til at skrive
Alle skribenter har noget fandenivoldsk i sig. Det er en gal og genial drivkraft, hvis du formår at lukke den ud af buret en gang imellem.
“The question isn’t who is going to let me; it’s who is going to stop me.”
— Ayn Rand
Det hører med til skriveriet at være en lille smule bange. Jeg ved det, for jeg sidder selv i chefskriverstolen. Du kan blive i tvivl om, hvor gode dine ideer egentlig er, og hvor dygtig du er til at levere dine pointer. Om teksternes underholdningsværdi er så kvantefysisk i sin størrelse, at det hele kunne være lige meget. Du kan blive i tvivl om hvad som helst, og den tvivl gør pissenas i selvtilliden. Men tænk på al den ros, du har fået af chefen, kæresten, kunderne eller kollegerne. Snus den ind, og tillad dig selv at leve højt på den. Brug så din fandenivoldskhed til at give din writer’s doubt én mellem øjnene.
Tro på dine ideer, og gå med dem.