Kommaregler er som et sprog i sproget. En slags fremmedsprog. Nogle synes, at de er ganske interessante at kæmpe med. Andre forbander kommaet og alle dets regler, så snart nogen gider lægge øre til.

Frustration over kommaKommaet er til for at gør det lettere at kommunikere på skrift. Og du kan lette din kommunikation ved at sætte det forbandede komma de rigtige steder. Og hvor er det så, spørger du. Tja, hvor lang tid har du?

Det tænkte jeg nok.

KommaguldkornDerfor skal vi ikke omkring alle kommakroge i den her artikel. Vi begrænser undersøgelsen til blot tre kommaregler. Til gengæld er det regler, som kun få kender. Kan du sige nej til at hæve din skriftlige kommunikation til et ypperligt niveau med sådan en lille samling guldkorn?

Uanset om du interesserer dig for komma eller ej, kan du om få minutter blære dig vidt og bredt med tre tilfælde af det lumske tegn.

Imperativkomma – komma mellem bydeformer

Lad dig ikke skræmme af det mystiske navn. Det er latin og betyder bydeform, selvom det er mere intuitivt at kalde det for kommandoform – kommandokomma. Bydeformen er nemlig den helt korte, befalende form af et udsagnsord. Det er den form, man som forælder gang på gang ser sig nødsaget til at bruge for at få småbørn til at gøre, som der bliver sagt. Og det er den form, vi bruger, når vi skændes eller på det kraftigste opfordrer andre mennesker til noget.

KommandokommaSpis nu din mad og tag så det tøj på.

Tal ordenligt til mig eller hold kæft.

Kør ordentligt og spænd sikkerhedsselen.

Tre sætninger med seks bydeformer. To i hver. Der er bare ét problem: Der mangler et komma i hver af de tre ovenstående sætninger.

Ved du, hvor kommaerne skal være?

Du har selvfølgelig lært, at der skal være et udsagnsled og et grundled på hver side af et komma. Og det er der ikke noget galt med at huske på. Men nogle gange er udsagnsleddet og grundleddet bygget sammen, så du tror, at kun det ene er til stede. Sådan er det med bydeformen. ‘Spis din mad’  betyder i virkeligheden ‘Du skal spise din mad’. Og her er både udsagnsled og grundled tydelige i sætningen.

Vi kan omskrive hele det første eksempel til:

Du skal spise din mad, og du skal tage dit tøj på.

Der skal komma mellem disse to sætningsdele, og derfor skal du også sætte komma mellem to bydeformer. De to sætningsdele med bydeformer behøver ikke at være lige lange. Se bare på de her to eksempler:

Husk, at du skal sætte komma mellem to bydeformer.

Skriv, så vi forstår det.

Her er udsagnsled og grundled bygget sammen i sætningens allerførste ord, og du må altså ind med et komma i starten af sætningen, lige bagefter bydeformen.

Undtagelsen

Der er dog en undtagelse – for det er der altid.

(*Her er afsat plads til lyden af dit dybe og mildt irriterede suk*).

Hvis to bydeformer står meget tæt på hinanden, kan du udelade kommaet.

Læs og skriv.

Herover står der godt nok to bydeformer i samme sætning, men de står så tæt på hinanden, at der ikke skal være komma.

Komma ved udeladt udsagnsled (ja!) og komma ved udeladt grundled (nej!)

Kryds og bolleNu skal det handle om ensomme krydser og boller. For hvad sker der, når kryds eller bolle mangler?

Se på følgende to sætninger:

Nu kan du sætte imperativkomma og skrive bedre tekster.

Du sætter et imperativkomma, og korrekturlæseren et tiltalekomma.

Kan du regne ud, hvorfor der er komma i den sidste sætning, men ikke i den første?

Der er ikke komma i den første sætning, fordi vi her blot har udeladt et grundled. Og der skal ikke komma i dine sætninger, hvis du vælger at smide et grundled væk. Vælger du derimod at skrotte udsagnsleddet, som det er tilfældet med den sidste del af sætning to, skal du sætte komma mellem de to sætningsdele.

Lad os lige få sætningerne igen med deres udeladte led i parentes:

Nu kan du sætte imperativkomma og (du kan) skrive bedre tekster.

Du sætter et imperativkomma, og korrekturlæseren (sætter) et tiltalekomma.

Du vil nok sidde med en følelse af, at den første sætning smager mere naturligt end den anden. Det skyldes, at det mest almindelige er at udelade grundleddet frem for udsagnsleddet i det naturlige tale- og skriftsprog.

Tiltalekomma

Uha da.

Det er her, at et komma kan betyde forskellen på liv og død for bedsteforældre, der træder til for at lave aftensmad på en krisemandag. For når den mindste spørger:

“Skal vi spise mormor?”

Ja, så vil lillepigen bare gerne høre, om frikadellerne er klar, eller om hun skal vente lidt endnu. Derfor mangler der et komma i sætningen. Det komma, som skal gøre det klart, at hun ikke har tænkt sig at spise sin mormor.

“Skal vi spise, mormor?”

Ovenstående komma (lige før mormor) kalder vi for tiltalekomma. Tiltalekomma er i familie med den store samling af kommaer, vi skal sætte, når et led hører til en sætning, men alligevel har en selvstændig funktion. Vi skal eksempelvis også sætte komma i forbindelse med:

  • udråbsord ( fx øv, tak, ja, nej og bandeord)
  • spørgende præciseringer sidst i sætningen ( fx vel?, ikke?, eller hva’?)
  • andre selvstændige og/eller præciserende dele ( fx uanset hvad, især og da).

Her bliver jeg nødt til at indskyde, at ‘hej’ ikke er et udråbsord, og at der derfor ikke skal være komma i eksempelvis en mail, der starter med ‘Hej + navn’. Der skal i det hele taget ikke være komma efter en indledende hilsen!

Nogle gange er det en vurderingssag (du ved, en finger i luften), hvorvidt et sætningsled har en så selvstændig rolle, at den skal markeres med en lille kommapause. Men tiltalekomma i teksten er ikke til diskussion.

TiltalekommaHvis det var, ville mormor ikke være her mere!

Oh, the horror

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: