Du der skribent – du er også kunstner

Mig, kunstner?

Først skal du øve dig i at opfatte dig selv som den kunstner, du er, når du skriver.

Alle kunstnere arbejder for at skabe noget, der udtrykker, hvordan de tænker og føler om et eller andet i verden. Derfor kan du snildt få masser af god inspiration og værdifulde boostere til din arbejdsproces, hvis du lurer lidt på de mennesker, man typisk opfatter som kunstnere. Det kan være kunstmalere, billedhuggere, digtere eller romanforfattere. De indhenter alle sammen selv inspiration, bearbejder den og giver den videre med farver, former – og ord. De står alle sammen over for et problem (eller mere positivt – en udfordring) hver gang, de kaster sig over et projekt. Den opgave går netop ud på at overføre en stemning, en ide, en tanke eller en oplevelse til noget, som alle kan se og føle (på).

Tænk en gang på, hvor mange mennesker der går rundt med lyse ideer.

Tænk så på, hvor få af dem der handler på ideerne. Det siger noget om, hvor stor en opgave det er at trække noget ud af hovedet på en tilfredsstillende og meningsfyldt måde.

Og den opgave arbejder du med hver dag! Klap dig selv på skulderen, hvis du ikke allerede har gjort det!

Kan du begynde at genkende det? Det er ikke let at være kunstner. Tror du, at maleren planter alle de rigtige farver helt perfekt, hver gang han eller hun stiller et lærred op på sit staffeli? Nixen. Tror du, at romanforfatterens skraldespand er rungende tom, når værket sendes i trykken? Nope. Bare spørg Stephen King (On Writing). Os, der skriver, skal huske på, at vi skal skrive en masse uskønne sætninger, før vi rammer plet. Ligesom kunsterne. Og det skal vi bruge konstruktivt, for det er nu engang en ret så gigantisk opgave at skabe noget ud af ingenting, som du selv er tilfreds med, og som er værdifuldt for andre. Lær at elske dine tåkrummende ord og vendinger, for du skal…SKAL…skrive dem, før du bliver bedre. Jeg ved, hvordan det føles at læse sine egne tekster og tænke: DET SKREV JEG BARE IKKE! F…! Det gjorde jeg. Den der Pulitzer må jeg nok vente lidt på…

For at kunne løse din kunstneropgave, skal du være god til dit håndværk. Og uden alle de uskønne tekster kommer i du ingen vegne. De er et led i din uddannelse. Ligesom skæve askebægre i bægrønne nuancer er en obligatorisk del af børnehave og indskoling. Sammen med børnesygdomme og bussemænd.

Du må gerne bande, græde og tæve løse på tilfældige bløde genstande, når du begår uskønheder. Det er okay. Så længe du stadig kan mærke passionen for at skrive.

Os, der elsker at skrive

Når du skriver, fordi du godt gider, er du allerede kunstner. Det dur ikke, hvis du skriver, fordi nogen har givet dig en opgave og varsler uoverskuelige konsekvenser, hvis du i stedet tager en shoppetur eller stener fodbold med drengene. Det tæller heller ikke, hvis du skriver udelukkende for at tjene penge, fordi du ikke aner, hvor de ellers skulle komme fra.

Du ved godt selv, hvilken gruppe du hører til. Den første gruppe af skribenter meget mere end gider, når de skriver.

De elsker det.

Også selvom processen er frustrerende, og tomme skærme angstprovokerende. Men det er ikke engang det sværeste. Det sværeste er den evige balancegang, det er at vælge de ord, der bedst indfanger tankerne på skrift, så andre kan få adgang til dem. De forkerte ord kan suge alt liv ud af hvad som helst. Eller værre endnu – de kan give skribenten fornemmelsen af, at ideen var spild af tid i første omgang. Og det er en skam, for det fælder mange gode ideer, før de overhovedet får en chance for at lære at gå selv.

Hvorfor er det så f…… svært at skrive det, jeg tænker?

Jeg kommer lige med en påstand nu. Jeg tror ikke, det er muligt at skrive en stemning ned og videregive den til andre mennesker, så de oplever den, ligesom du gør. Det er der to årsager til.

• No. 1
Jeg tror, at dine oplevelser, tanker og indre stemninger er unikke. Den måde, hvorpå hvert enkelt menneske oplever og opfatter verden, er unik. Ligesom et fingeraftryk. Det er det, der gør, at du er dig, og jeg er mig. Vi kan blive enige og fælles om noget, men vores oplevelser vil altid være grundlæggende forskellige. Der er en spændende -logi, som lige præcis handler om det her. Den hedder fænomenologi. Jeg nævner det bare, hvis du kunne være interesseret i at læse mere om det.

• No. 2
Jeg tror bare, at sproget er ude af stand til at beskrive dine tanker og følelser helt nøjagtigt. Det er for fattigt, og der er ikke noget som helst, du kan gøre ved det!

Okay så…

Jeg siger det ikke for at kvæle din motivation. Tværtimod. Når du opdager, at der er en god forklaring på, hvorfor du har så svært ved et eller andet, kan det give dig mod til at trave tilbage til arbejdsbordet. Det er nemlig ikke (nødvendigvis – sorry!) dine evner, den er gal med. Alle, der er glade for at skrive, skal arbejde sig omkring den forhindring hver eneste gang, de producerer en tekst.

Den forbandede drøm

Drømmer du ofte?

Der er lavet studier, som viser, at ubehag, uhygge, uheld og andre u’er er langt mere udbredte end deres modsætninger, når vi drømmer. Alligevel har du helt sikkert oplevet at vågne af en drøm og føle dig så inspireret, at kreativitet og produktivitet bobler både i årer og hjerne som en triple espresso. Prøv så at holde fast i drømmen og på den fornemmelse, den har givet dig. Det er svært. Den flygter hurtigere end en hippie, når du forsøger at få den til at indgå i et fast forhold. Hvis du er rigtig hurtig og en smule dristig, forsøger du dig med blyant og papir. Eller computeren.

GYLP.

En fed drøm på skrift er tammere end en gammel zoo-ged. Baaaa! Med mindre du kaster dig ind i kampen med ordene og anstrenger dig for at skive geden om til en flok påfugle af herrekønnet, der kæmper om den samme dames opmærksomhed.

Jeg kan godt lide de der to punkter, og jeg tænker på dem de dage, hvor jeg sidder foran skærmen og synes, at det er synd for mig, fordi jeg har valgt det sværeste erhverv i verden. De dage, hvor alt det, der skulle have været eventyr, kommer ud som stillestående mosevand.

For de her to punkter kan forklare, hvorfor det kan virke så umuligt at få den gode historie ned på papir. Man sidder og prøver på at få noget til at lykkes, som faktisk er umuligt.

Tænk hellere sådan her: Så længe tanker og ideer er subjektive (læs: inde i hovedet på folk), kan de ikke røre nogen og ikke forandre noget. Derfor må de ud. Det er din opgave at gøre dem intersubjektive – altså give dem fysisk form, så de bliver tilgængelige for andre. Det lyder banalt, men der er MANGE mennesker, der enten ikke ved eller slet ikke har lyst til at gå i gang med at løse opgaven. De mangler skaberevnen. Og trangen. De skal bruge dig til at skrive deres historie. For det er en kunstneropgave!

Hvor kan jeg finde inspiration, når jeg skriver?

Læs alt det, du ikke plejer at læse

Jeg elsker bøger. Rigtige bøger af pap og papir. Nye bøger og gamle bøger, der lugter lidt af mangel på udluftning. Jeg gætter på, at du har det lige sådan. Og det er fantastisk. Bliv endelig ved med at læse romaner, krimier, gysere og biografier. Men når du blogger eller skriver forskellige webtekster og skal udvikle dit sprog, er det en god ide at se efter de steder i litteraturen, hvor sætninger er anderledes og ordene leger nye lege.
Kan du huske, da du læste noveller i dansktimerne? Jeg syntes, de var lidt uigennemskuelige. Skrevet på en mærkelig, halvsyret måde. Men mærkelig og halvsyret kan være det nye orange, som er det nye sort. Det samme med digte. Her har vi også at gøre med finurlige ordspil og lyrisk blær. Sug ud af dem, hvad du kan bruge, og efterlad dem. Driv vampyrjagt på alt det levende sprog, som du ellers ikke interesserer dig for. Det er ren livskraft til dine egne tekster – og du behøver jo ikke sige til nogen, hvad du laver om natten.

Se en masse standup

Mens du på det groveste høster til højre, må du ikke glemme at se til venstre. Det behøver ikke at være tekst for at kunne inspirere dig. Jeg gætter på, at jeg ikke er den eneste, der har lettere ved at fordøje en omgang standup end en portion salmeanalyse. Jeg ved, at standup’ere ynder at trække lidt i samtlige af kroppens muskler for at understrege deres bedste materiale, og det kan du og jeg selvfølgelig ikke. Men vi kan stadig snylte på de sjove mænd og kvinder.

Du har hørt udtrykket ”det er ikke hvad, du siger, men hvordan du siger det”. Der er også den her: ”Hvis det, du siger, er forkert, er det lige meget, hvordan du siger det”. Hvad sker der, hvis de yngler?

• Sørg for, at det, du siger, ikke har et alt for anstrengt forhold til virkeligheden (jo ‘sandere’, jo bedre – men jo sværere!)
• Sørg også for, at du ikke er pisseirriterende og hamrende kedelig, mens du siger det
• Sørg til sidst for, at dit budskab er interessant og relevant for dine læsere

Standup’ere lever ret godt op til de tre krav, gør de ikke? Komikere revser næsten altid noget eller nogen fra det virkelige liv. De behandler problemer, som folk kan genkende fra deres egen hverdag – også selvom det nogle gange foregår på et så infantilt niveau, at man kan komme til at overse det. Og essensen i deres arbejde er netop at være underholdende, mens de leverer budskabet, som altid er pakket ind i en god historie. De provokerer og stiller kontroversielle spørgsmål. Ligesom kunstnere gør. Og det kan du også eksperimentere med, selvom det er grænseoverskridende.

Folk skal læse din content marketing af de samme årsager, som de går ud og ser på kunst. Og content marketing, der lever op til de ting, vi netop har talt om, er i den grad kunst.

Grib dén, tekstforfatter! Jeg har lige kastet dig et påskud for at glane comedy hele dagen. Find et par briller og en blok, og nik langsomt og alvorligt en gang imellem (hvis altså nogen holder øje med dit koncentrerede forbrug af standup. Hvis du er alene, ser du bare fjollet ud!).

Comedy i forskningsøjemed. Hva’beha’r!

Grønt lys til at bruge andres materiale!

Inden du går i comedy-krig eller kaster dig ud i salmesang og novellesamlinger, så opret en swipefile. En swipefile er det sted, hvor du gemmer alt guldet. Alle sprogperlerne og de sjove vendinger, du finder. Alle de ny måder at beskrive verden på. Udtryk. Nye ord. Gamle ord med et nyt twist. Charmerende vendinger og latterkrampende billedsprog.

Du må godt. Det er helt lovligt. Faktisk anbefales det flere steder fra.

Det eneste (men meget vigtige) krav er, at du gør guldet til dit eget. At swipe betyder ikke at plagiere! Det betyder at lade sig inspirere og gøre noget uoriginalt til noget originalt ved at opfinde en ny sammenhæng at sætte det ind i. Og det er en del af øvelsen. Så bare kom i gang med at plukke!