Kommaregler

Ordet støver så meget i din mund, at du får lyst til en skyller. Tjener, stik mig fluks en pils. Og så en mere. Og endnu en. Og pludselig bliver ordet en hel del sjovere. Desværre er du nu fuldstændig ude af stand til at lære noget som helst om kommaregler.

Scchskååll!

Det duer ikke. Derfor skal vi nu angribe kommareglerne på en utraditionel måde, så du ikke behøver at drukne dig i ølbajere. Der findes mange gode artikler om at sætte komma. Desværre er en stor del af dem skrevet på 57% latin. Det bliver der ikke noget af her.

Her skal du med en mand på sightseeing. Spøjs type. Tudsegammel. Han kommer ikke så meget ud, men selvom han fik sit kørekort i år 1800-damplokomotiv, insisterer han på selv at køre sit antikvariske folkevognsrugbrød. For mandens og dine medmenneskers skyld tilbyder du at køre med. Manden vil nemlig gerne huskes på, hvornår han skal sænke farten og stoppe op, og hvornår han bare kan fortsætte. Lidt ligesom du gerne vil vide, hvornår du skal lave ophold i dine sætninger med et komma. Og mon ikke der findes ligheder mellem folk, der kører som idioter, og folk der skriver som kegler?

Der er lige noget, du skal vide først. Den her mand har en forkærlighed for svampe. Den slags der kan fremtrylle alternative virkeligheder. Det finder du nok ud af undervejs.

Og nej, jeg har ikke spist nogen af dem selv. Det her er faktisk en artikel om kommaregler. Og for en god ordens skyld skal jeg lige fortælle dig, at jeg bruger startkommaer i den her tekst.

Startkomma, grammatisk komma og gammelt komma: Forskellige navne for de samme kommaregler

Du banker på mandens dør en dejlig lørdag formiddag. I sætter jer i bilen, og turen begynder. Da I kommer til en jernbaneoverskæring, ser den gamle skid spørgende på dig og vil gerne vide, om han skal sætte farten ned eller bare suse videre. Du konkluderer, at han nok ikke kan huske en fløjtende fasan af det, han fik at vide, dengang han skulle lære at betvinge en Ford T. Derfor fortæller du ham, at han selv må bestemme. Bare han er opmærksom og gør det samme hver gang.Grammatisk komma

Startkomma, grammatisk komma og gammelt komma er den samme betegnelse for at sætte farten ned før en jernbanekrydsning. Det er frivilligt og afhænger af temperament.

Det traditionelle komma gør brug af startkomma, og det er stort set den eneste forskel på ‘det nye’og ‘det gamle’ komma. Nogle mener, at det er mere intuitivt at udelade startkommaet, og andre ikke. Men hvis du er glad for startkommaet, skal du kunne skelne mellem helsætninger (også kaldet bisætninger) og ledsætninger – for startkommaet skal stå foran ledsætninger.

Okay, så hvad er ledsætninger og helsætninger?

Godt spørgsmål.

Vi bryder køreturen op med et lynkursus i helsætninger og ledsætninger.

Du får to værktøjer: SGU og IKKE.

Hvis du kan sætte SGU ind i sætningen, og den stadig giver mening, har du en helsætning.

EKSEMPEL

Du må (SGU) rette mine danske stile (helsætning), fordi du er god til at sætte komma (ledsætning).

Det lyder ikke så godt med sgu i den sidste sætning.

EKSEMPEL

Når du indsætter ordet IKKE, vil det stå før udsagnsordet i en ledsætning og efter udsagnsordet i en helsætning.

Du (IKKE) rette mine danske stile (helsætning), fordi du (IKKE) er god til at sætte komma (ledsætning).

Svært ved kommaregler, fordi du ikke kan huske reglerne for hel- og ledsætninger?

For at huske det bedre kan du stille dig selv følgende spørgsmål: Ville du ikke være LED ved at springe ind foran nogen i en kø? IKKE springer ind foran udsagnsordet i de lede sætninger – LEDSÆTNINGERNE!

Desuden starter ledsætninger ofte med ord som men, som, at, fordi, der og hv-ord.

Slutkomma – det skal altid være der

SlutkommaMetusalems rullende rugbrød bevæger sig frem mod et lyskryds. Knarken skal til at pløje forbi det røde lys, så du må tvinge dig adgang til pedalerne og bringe bilen til fuld stop.

Røde lys i lyskryds er ligesom slutkommaer, for slutkommaet har aldrig været frivilligt. Du skal altid sætte komma for enden af en ledsætning, hvis den da ikke bare slutter med et punktum. Derfor skal du altså også kunne se forskel på hel- og ledsætninger, selvom du følger de såkaldte nye kommaregler med frivilligt startkomma.

EKSEMPEL

Hvis du (IKKE) sætter kommaerne rigtigt (ledsætning), lader jeg dig (SGU IKKE) rette mine danske stile (helsætning).

Der skal forresten altid være kommaer mellem to helsætninger.

Komma foran men

Jo flere gange bessefars rugbrød møder et bump i vejen, jo mere overbevist bliver du om, at det der med støddæmpning i biler åbenbart er en opfindelse af nyere dato. Det er særdeles ubehageligt at være på tur med én, som ikke sætter farten ned ved vejbump. Og kantsten. Og huller i vejen.

Komma foran menBump på vejen er ligesom men i sætningen. Det er en rigtig god ide at gøre det til en regel at sætte farten ned her. Enkelte gange kan du forsætte med uændret hastighed, men du risikerer, at du eller din bil kommer til skade. Det er lidt det samme med sætninger, der indeholder ‘men’. Gør det til en regel at sætte komma foran men, for det er altid tilladt og dermed aldrig forkert. Så sker der ingen skader – hverken under kørsel eller kommatering.

Kommaregler, der forhindrer dig i at skræmme livet af blaffere

Gamlingen får medlidenhed med en blaffer, og siden der er rigeligt med rugbrødsvolumen, samler I ham op. Han siger, han hedder Ib, og det viser sig, at Ib er døv.

Komma ved tiltaleEfter at have kørt lidt, kommer I forbi en McDonalds. Ib kan jo ikke høre en fis, så du tager et stykke papir og skriver ‘skal vi spise Ib?‘ og holder det op foran jeres passager. Ib ser pludselig ud, som om du har trukket en gun, og ved næste kryds åbner han bildøren og spæner væk. Han får ikke engang sin taske med. Hvorfor blev Ib så bange? Fordi han troede, at du ville spise ham til frokost, din klovn. Man skal sætte komma, når man tiltaler folk. Kommaet viser, at du taler til vedkommende og ikke om ham.

EKSEMPEL

Hvornår skal jeg møde, chef?

Hvornår skal vi spise, Ib?

Du tænker på at skrive en mail til Ib og forklare, at I bare ville have ham med ind til en Big Mac og en Sundae. Han efterlod sit visitkort med en mailadresse (ja, blaffere kan godt have visitkort!). Du skriver mailen på din mobil. Sådan her:

EKSEMPEL

Kære Ib,

Bla bla bla en Big Mac og en Sundae bla bla undskyld!

Men det er, som om de kommaer, der skulle have været brugt ét sted, rask væk bliver smidt ind andre steder, hvor de absolut ikke har noget at gøre. Der skal ikke komma efter en indledende hilsen.

Kommaregler, der forhindrer dig i at ligne en idiot (idiotkommaet)

Nu rammer I Storebæltsbroen. Du forklarer tålmodigt Grauballemanden at nej, man behøver ikke sejle over længere. Manden er meget fascineret af broen. Lidt for fascineret. Pludselig stopper han og begynder at tale om en monstrøs kanin, der sidder midt på broen, som I naturligvis er nødt til at holde tilbage for.

Du fatter ingenting af det, der udfolder sig foran dig, og du fortryder, at I ikke holdt ind i Slagelse for at aflevere gamle Ole på den lukkede.

IdiotkommaHan siger, at kaninens navn er Infininus, og den har ører så lange som pylonerne.

Folk dytter. Politiet er sikkert på vej med en spændetrøje, de har lånt i Slagelse. Du føler dig som en idiot. Desværre mestrer du ikke at hidkalde nok indre zen til at smelte sammen med rugbrødets gamle betræk.

Ved du, hvor mange der stopper op og sætter kommaer ved store kaniner, der slet ikke findes? Så mange, at fejlen har fået sit eget navn – IDIOTKOMMAET.

EKSEMPEL

Det er idiotisk, at sætte komma foran forvoksede kaniner på hængebroer.

Infininus er Ninka Ninus’ fætter. Infininus har fået sit navn, fordi han skal minde det kørende og skrivende folk om, at det er idiotisk at sætte komma foran ‘at + infinitiv’. På dansk betyder det ‘at foran et udsagnsord, der ikke er bøjet i tid eller bare navneform. I ovenstående sætning er det infinitte udsagnsord ‘sætte’. Der er ikke nogen, der sætter eller satte det komma. Bare at sætte.

Følgende er derimod helt efter bogen:

EKSEMPEL

Det er idiotisk, at du sætter kommaer ved store kaniner på hængebroer.

Psst… Der findes endnu et tilfælde, hvor komma er helt idiotisk.

EKSEMPEL

Jeg tænkte på, hvilket komma, der er mest idiotisk.

Idiotien herover består i at sætte et komma for meget. I sætninger med både ‘hv- ‘ og ‘der skal kommaet ofte stå foran hv-. Men gudhjælpemig om ikke mange lige sætter et ekstra ind foran ‘der’. Bare for en sikkerheds skyld.

Men det gør du selvfølgelig ikke, vel?

Flere kommaregler – kryds og bolle og komma ved bydeform

Bro-eventyret endte med, at du måtte overtage rugbrødsroret og styre jer begge sikkert ind på en rasteplads på den anden side. Efter at have sovet rusen ud foreslår manden en omgang kryds og bolle, før I kører videre. Spillet lå i handskerummet ved siden af en halvtom pose med svampe.

Du vælger brikker først, og af en eller anden uforklarlig grund vælger du altid krydsene. Det gør de fleste mennesker. Men det skal vise sig at være smart, når du skal sætte komma. Hvis kommaregler betyder grammatisk komma for dig, foreskriver reglerne, at der skal være komma mellem to sætninger, der hver indeholder et kryds og en bolle – altså et grundled (jeg, du, han, hun, den, som, der etc.) og et udsagnsled (udsagnsnordet).

Men hvad så med sætninger der indeholder ét kryds og to boller? Ét grundled og to udsagnsled?

EKSEMPEL

Jeg skriver en sætning og sætter kommaer bagefter.

Eftersom der kun er ét kryds/ét grundled (jeg) til de to boller/udsagnsord (skriver + sætter), skal der ikke være noget komma. Krydsene (grundleddene) er nemlig de vigtigste, når du skal finde ud af, om der skal være komma eller ej.

Hvad så med den her..

EKSEMPEL

Jeg skriver en sang, og du en tale.

Ja, så står du med to krydser/to grundled (jeg + du) og én bolle/ét udsagnsord (skriver). Og vupti kræver sætningen et komma.

Der findes også sætninger med ultrakorte og kommanderende udgaver af udsagnsordene.

EKSEMPEL

Spis din mad.

Børst dine tænder.

Kør en tur.

Sæt det komma.

Det hedder bydeformer. Der er ikke noget grundled i de her sætninger. Alligevel går man ud fra, at du har holdt dig fra svampene, og at der faktisk er nogen i rummet sammen med dig, når du bruger bydeformerne. Vi kan kalde det for indbygget kryds/grundled. ‘Du skal spise din mad’ er det samme som ‘spis din mad’. Derfor skal der også komma mellem bydeformerne, hvis du bruger dem i den samme sætning.

EKSEMPEL

Spis din mad, og børst dine tænder.

Der er en undtagelse til den her regel. Hvis bydeformerne er meget tæt på hinanden i sætningen, skal der ikke være komma.

EKSEMPEL

Rend og skid.

Steg og bag.

Læs og skriv.

Intet komma!

En sidste kommaregel – opremsningskomma

Efter en omgang imaginær kanin på steroider og et roligt stop på rastepladsen beslutter du at køre manden hjem. Du har ikke lyst til at se, hvad psykedeliske svampe ellers kan føre med sig.

Da I er fremme, spørger gammelfar, om han ikke må byde dig på aftensmad som tak for dit selskab på turen. Det lykkes dig ikke at finde på en undskyldning inden for halvandet sekund, så du siger ja.

Menuen er…tja…mest af alt noget brunt, der føles, som om det hellere vil være uden for din krop end inden i. Da ørletrangen dæmper sig, tager en sjov fornemmelse over. For at være på den sikre side bevæger du dig langsomt over mod køkkenvasken. Der ligger en seddel på køkkenbordet. Det er en liste over ingredienser i aftenens menu.

Mens du læser den, tænker du, at det er sjovt, at folk er glade for opremsningskomma, at de sætter ét mere, end de skal. Det komma, der står før ‘og’, skal jo slet ikke være der:

EKSEMPEL

Løg, kartofler, fløde, mel, salt, peber, smør, og 500 g spids nøgenhat

(Opskrift på svampestuvning)

Det er din sidste rationelle tanke, før alting begynder at flyde sammen omkring dig. Også kommaerne.

Vi ses på den anden side…

Kommasaetning på svampe

Kan jeg ikke bare skide kommaregler et stykke?

Øh, nej.

Når du gerne vil ud med et budskab, kan stavning og kommaregler være forskellen på succes og fiasko. Måske endda liv og død. Du kan jo tænke lidt over følgende fantastiske eksempel:

EKSEMPEL

Henret ikke benådet

Manglende kendskab til kommaregler kan være lige så ødelæggende for din kommunikation, som manglende respekt for færdselsregler kan være for trafikken.

Hvis du ikke kan dine kommaregler, risikerer du, at folk ikke forstår, hvad du prøver at sige til dem. Eller endnu værre – at de misforstår det.

I bedste fald ender du bare med at se dum ud på papiret. Det grumme kaninkomma hedder jo idiotkomma af en grund. Det kunne lige så godt have heddet spadekomma. Sjuskemikkelkomma. Dummekomma. Keglekomma. Nederenkomma. Retardokomma.

Find selv på flere…

Kan jeg virkelig aldrig bare skide kommaregler et stykke?

Der er en ‘ting’, som kan trumfe vigtigheden af at sætte kommaer og gøre det korrekt. Den ‘ting’ er kunstnerisk frihed. Er selve teksten – bogstaverne, ordene, typografien – dit kunstneriske materiale, kan du komme i en situation, hvor et komma forstyrrer udtrykket. Jeg har selv et semierotisk forhold til kreativitet, og derfor kan jeg gå med til, at kommaet nogle gange må vige for æstetikken. Et godt eksempel er tekstplakater, som du se en masse varianter af her.

Men når din teksts primære formål er at overbringe et budskab (modsat et kunstnerisk udtryk, a.k.a øjeguf), så skal du saftsuseme sætte de kommaer.

Opsummering af kommareglerne

  • Startkomma: Frivilligt. Dansk Sprognævn anbefaler at udelade det. Hvis du gerne vil bruge det, skal du gøre det konsekvent. Man sætter startkomma foran ledsætninger.
  • Slutkomma: Der skal altid et komma efter en ledsætning, hvis ikke et andet tegn afslutter sætningen. I øvrigt skal der altid komma mellem helsætninger.
  • Komma foran men: Det er altid tilladt at sætte komma foran men. Derfor gør du det nemt for dig selv ved at gøre det hver gang.
  • Komma ved tiltale: Medmindre du faktisk vil spise nogen, så sæt et komma før deres navn.
  • Komma efter hilsen i mail: Nej, nej og nej igen.
  • Idiotkommaet: Lad være med at sætte komme foran at, hvis der står et udsagnsord lige bagefter. Komma foran at + infinitiv er idiotisk. Ligesom at sætte komme både foran hv- og foran der, når det kun skal være et af stederne.
  • Komma ved udeladt udsagnsled: Ja.
  • Komma ved udeladt grundled: Nej.
  • Komma ved bydeformer: Ja, medmindre bydeformerne står meget tæt på hinanden.
  • Opremsningskomma: Komma efter alt det du remser op. Undtagen den sidste ting. Her står og/eller i stedet for komma.

Et styk guidet tur over de danske kommaregler er hermed slut. Hvis du synes, komma er svært, må du ikke føle dig alt for alene. En tidligere formand for Dansk Sprognævn har afsløret, at der kun er 25 mennesker i Danmark, der kan sætte kommaer helt rigtigt. Av min arm. Og mit komma.

Korrekt kommasætning kræver vejledning, og hvis svampeeventyret her kan hjælpe dig med at fjerne bare et par kommafejl fra dine tekster, vil jeg blive noget så glad indeni.

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: