Du kan skrive en blogartikel på en halv time.

Måske mindre – 15 minutter. Nogen lavere?

Grundighed giver poteMen så skal du også være mere end almindeligt dygtig, før resultatet giver nogen som helst pote derude. (Medmindre du er en laber celeb og kan slippe afsted med konstant at forveksle orddiarré med værdifuldt og inspirerende indhold …)

Nej, fat hellere om selvdisciplinen, og prøv at modstå den fristende udgiv-knap.

Det kommer an på så meget

Der er ikke nogen endelig opskrift på hverken tidsforbrug eller længde i forhold til blogartikler.

Ved du hvorfor?

Fordi der er kæmpestor forskel på, hvad folk vil have ud af deres blogartikler. Eksempelvis kan du godt opnå omtale og delinger på sociale medier med ‘hurtige’ posts på 500-800 ord, som du skriver på under en time. Men vil du sparke dig selv opad i Google med dit tekstindhold, bør 500 ord være dit første udkast frem for den færdige artikel.

Hvorfor rangerer lange artikler bedre i Google?

Jo, hypotesen er, at da internettet minder om en foie gras-and på den måde, at det får stoppet indhold ned i halsen på daglig basis, så er dybde way-to-go. Bredde er der nok af, og det så godt som umuligt at være original med brede artikler. Derfor er dybde er stort set altid bedre end bredde. Lange artikler (1500-3000 ord), der holder sig til et bestemt emne, må, alt andet lige, behandle dette emne meget grundigt.

Internettet er stopfyldt med tekstindholdIngen ved, præcis hvordan Googles algoritme fungerer, men meget tyder på, at den udleder følgende konklusioner om lange blogartikler:

  • Afsenderen må have en vis ekspertise og autoritet inden for emnet.
  • Artiklen behandler emnet fra én eller flere nye og interessante vinkler.
  • Afsenderen har en klar intention om at lave godt indhold til sin målgruppe.
  • Artiklen oplyser læseren i en grad, kortere artikler ikke er i stand til.

Og det kan den rigtig godt lide. Forståeligt nok.

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvor lang tid hyperprofessionelle bloggere fra min branche bruger på deres artikelskrivning, så kig lidt på den her artikel med udtalelser fra et par kendte skribenter. Læg især mærke til, hvad Jon Morrow og Brian Dean mere end antyder om sammenhængen mellem tidsforbrug og kvalitet.

Jeg skriver den her artikel ud fra den antagelse, at du har en stor interesse i øget onlinesynlighed. Jeg går også ud fra, at du ikke har en professionel kommunikationshær, der spytter indhold ud og baner vejen for dig. Derfor skal det nu handle om, hvor lang tid du som lille virksomhed bør bruge på dine blogartikler, hvis de skal styrke din SEO.

Det starter med en god ide

Ideen er frøet, der lader artiklen spire. Du kan have fået ideen – inspirationen – fra mange forskellige steder. Måske har du læst en bog eller en anden artikel, du kan drage paralleller fra. Eller måske har du gentagne gange hørt den samme problemstilling fra flere af dine kunder. Den problemstilling må du naturligvis kvæle med et kompetent blogindlæg. En ide, der pludselig viser sig for dig som en muse for en kunstner, skal du selvsagt ikke bruge en masse tid på at jagte.

Men der er andre måder at “få en ide” på, som kræver tid og forberedelse af den lidt mere strategiske slags. I dag benytter mange virksomheder nemlig den enorme mængde tilgængelige data i deres content marketing strategi. Det kan du også gøre.

Datadrevet indhold eller jomfrufødsel

Datadrevet indhold er indhold, som du i mere eller mindre grad skriver på baggrund af data fra analyseredskaber.

Lad mig uddybe det lidt.

Google’s got it

Der er flere værktøjer, som flyder over med data, der kan hjælpe dig på vej til strategisk smarte blogartikler. Der er eksempelvis Google Trends, Google Analytics, Google Keyword Planner og Googles søgemaskine. Fik jeg nævnt, at jeg er fortaler for at starte hos Google, da det jo alligevel er her, du vil ses?

På hver sin måde præsenterer Googles værktøjer dig for varme ord og emner, du kan skrive ud fra. Du bliver klogere på, hvad der hitter på nettet lige nu, og du får indsigt i, hvilke artikler på din egen webside der tiltrækker mest trafik. Og det er smart. Så længe du taler med din egen stemme og altid forsøger at skære teksten efter din egen skabelon.

BuzzSumo

Du kan heller ikke se dig for uden at støde på BuzzSumo. Det er et værktøj, hvori du kan slå ord op og blandt andet se, hvordan et udvalg af overskrifter, hvori ordet indgår, performer på sociale medier. BuzzSumo giver dig altså en fornemmelse af, hvordan du skal vinkle din artikel for at få folk til tasterne. Selvom det er et engelsktalende værktøj, kan du godt bruge det alligevel. Men igen – hold fast i alt det, du har, som er originalt. Kopivarer har intet eksistensgrundlag.

Datadrevet eller original ideMed en datadrevet fremgangsmåde dør ide-begrebet en smule, da du har analyseret dig frem til et godt bud på emnet for din artikel. Den ubesmittede ide-fødsel hører efterhånden til sjældenhederne, og det er lidt sørgeligt. Men på nettet kommer du ikke udenom at oplyse dig selv om brugeradfærd og -interesser på baggrund af data. Især ikke, hvis der er meget konkurrence inden for din branche.

Hvis din muse er dine analyseværktøjer, skal du bruge lidt tid på at studere data. Måske skal du frekventere mange værktøjer og nærstudere en stor mængde data for at komme videre. Måske er det nok med et par klik.

Få omridset på plads

Nu sidder du med en ide – naturlig eller datadrevet – og det er vigtigt, at du får den ned på papir. Specielt de ægte ideer er flygtige og skal tøjles med det samme.

Formuler ideen som en foreløbig overskrift, en punktliste eller en synopsis, og lad den gerne modne natten over. Der kommer helt sikkert noget til dig, som du får lyst til at tilføje, inden du går videre til næste skridt.

Sæt 1/2 – 1 time af til at indfange ideen og få ned på papir.

Research

Research til blogartikelKun sjældent bliver gode artikler til uden nogen form for research. Selv hvis du skriver på baggrund af egne oplevelser, må du lede efter billeder, datoer, notater eller lignende, før du går i gang. En begavet mand sagde engang om research, at det går ud på at læse alt det, andre har skrevet – men med det formål at få øje på noget, ingen andre har set.

Storladent, ikke? Og ret svært at leve op til.

Heldigvis kan mindre også gøre det, og hvis du mener, at du har en god ide, skal du turde gå med den.

Hvor lang tid tager research?

Tja, det kommer an på dit ambitionsniveau og emnet for din research. Nogle gange er det nok at scanne et par artikler, mens du andre gange må pløje dig igennem rapporter, e-bøger eller rigtige, ægte bøger af pap og papir. Det kan også være, at din research består af podcasts eller videoer.

Ressourcer og SEO

Research spiller faktisk også en rolle i forhold til SEO. Hvis du har installeret en ‘SEO-assistent’ (som eksempelvis Yoast) i dit CMS, har du måske lagt mærke til, at assistenten brokker sig, hvis du ikke har nogen udgående links i dine artikler. Det skyldes, at Google belønner dig for at dele gode og relevante ressourcer fra troværdige kilder. Research går derfor også ud på at finde troværdige websider, du kan linke til.

Hvis du sætter 2-4 timer til side til research, bør du sidde tilbage med en tilstrækkelig mængde lækkert materiale at bygge videre på.

Det første udkast

Din ide og din research er artiklens skelet. Men skeletter er vertikalt udfordrede i svær grad og kan ikke stå selv. Der er ikke noget til at binde knoglerne sammen, og på den måde er gespenstet et godt billede på det første udkast.

Derfor gælder det nu om at fylde kød på ideen. Bare skriv. Skriv, uden at se dig tilbage. Flet din research ind, hvor det falder dig naturligt i sammenhængen. Måske er det ikke det mest logiske i forhold til artiklens samlede udtryk, men det skal du ikke bekymre dig om endnu.

Du skal heller ikke tage dig af, at dine formuleringer er uskønne og sætningerne meget lange, for her er plads til både gentagelser og mere eller mindre konkrete indskydelser. Lige nu skal du bare have alle de geniale vendinger, gode argumenter og vigtige pointer ud.  Det første udkast er en ordstrøm uden struktur. Grimt og voldsomt, men en aldeles nødvendig del af processen.

Da du som sagt ikke skal se dig tilbage og rette til undervejs, bør du kunne skrive det første udkast på 1-3 timer.

Andet udkast

Det er her, du skal samle alt dit mod og overskud, for nu skal du se dit første udkast i øjnene.

Se dit første udkast i øjneneNogle gange kan det første udkast nemt tæmmes, mens det andre gange trækker visdomstænder ud. Dem, der sidder urokkeligt fast i underkæben skal mejsles væk!

Men der er ikke nogen vej udenom, og du må i gang.

Start med overskriften, hvis du føler for det. Ellers bør du læse hele det første udkast igennem og finpudse din indledning. Herefter kan du begynde at flytte rundt på afsnit og argumenter, indtil du får arbejdet en logisk struktur frem.

Sammenhængen er utrolig vigtig for dine webteksters samlede udtryk, og du hægter læseren af, hvis hun pludselig ikke kan se, hvordan du kom fra A til B. Brug eventuelt bucket brigades til at trække læseren igennem teksten. Hvis du ikke ved, hvad jeg snakker om, så mød Joanna fra Copyhackers. Hun kan fortælle dig en ting eller to om bucket brigades, som du kan bruge i både copywriting og content marketing.

Undervejs i omrokeringen falder du også over gentagelser. Ud med dem, vi hørte dig første gang.

Hold dig til emnet

Mens du forsøger at forme dit første udkast til noget, andre mennesker kan tåle at se, opdager du nok også, at du må skille dig af med et afsnit eller to. Hver gang du finder et afsnit, der faktisk kunne udbygges til en selvstændig blogpost, bør du skære det væk. Forsøg at holde dig til det emne, du skriver om. Det er kun godt at vide, hvad du skal i gang med næste gang.

Eksempelvis gør jeg i dette indlæg ikke ret meget ud af at fortælle dig om, hvor lange blogindlæg skal være. Det gør jeg ikke, fordi der er utrolig meget at sige om selve længden på blogartikler. Og du kan tro, at der er en artikel på vej om netop det spørgsmål!

Ryk lidt tættere på

Når du er tilfreds med strukturen, og der er en naturlig sammenhæng mellem afsnit, pointer og argumenter, kan du zoome et niveau ind. Læs dit andet udkast igennem igen, og slå nådesløst ned på meget lange sætninger. Når du veksler mellem lange og korte sætninger, skaber du mere liv i teksten. Det er rigtigt. Prøv selv!

Det gør heller ikke noget at inddrage publikum. Prop et par spørgsmål ind her og der, og sørg for, at du henvender dig direkte til læseren med dit sprog.

Hvis du ikke allerede har et godt forhold til ‘enter’, må du se at få det. Enter-tasten er din ven, når du skriver webtekster, for den hjælper dig med at holde dine afsnit i en læsevenlig længde. Gerne med hyppige underoverskrifter.

Enter.

Det andet udkast tager længst tid

Som du måske fornemmer, ligger der nogle timers arbejde her. Hvis du arbejder koncentreret, kan du måske godt vinde brydekampen med det første udkast på én arbejdsdag. Særligt besværlige udkast kræver en pause, og du må genoptage arbejde næste dag. Eller dagen efter.

Sæt 3-6 timer af til at disciplinere, omforme, pleje og finpudse dit uskønne første udkast, så det bliver til dit meget pænere andet udkast.

Den færdige artikel

Dit andet udkast mangler nu kun en sidste omgang redigering. Hvis du selv står for tekstproduktionen, bør du lade andet udkast ligge til næste dag. Så øger du sandsynligheden for at fange fejl, uhensigtsmæssige formuleringer og andre bommerter.

Udgiv din blogartikelDet kommer stadig bag på mig, hvor meget vi allesammen læser os blinde på vores egne tekster. Lok derfor en ven eller kollega til at læse din artikel igennem, inden du frigiver den. Ikke kun for at korrekturlæse, men også for at gøre dig opmærksom på indforståede kommentarer. Hvis der er noget, der virker indforstået på en, som ellers er en god repræsentant for din målgruppe, bør du omformulere.

Du kan godt nå at læse en længere artikel igennem 2-3 gange på 1 time. Og hvis du gør det synkront med din kollega, får I point for effektivitet.

Så.

Nu er vi kommet til det øjeblik, du har ventet på. Nu må du give slip på alle hæmninger og tæske løs på ‘publish’, lige så tosset du vil.

Efter 8-14 timer sammen med den genstridige blogartikel har du fortjent det.

Tillykke med udgivelsen!

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: