Det er mærkeligt med SEO.

Søgemaskineoptimering er et af de ord, der stikker. Hvordan får du fat, og hvor skal du starte? Kan du overhovedet starte?

Kom i gang med SEOIdeen om SEO overvælder folk. Hvordan kan det være, tror du?

Måske fordi branchen smider omkring sig med uigennemskuelig faglingo og halvhjertede, heliumfyldte artikler, du ikke fatter? Vejledninger, som tager modet fra dig og hægter dig af allerede i første afsnit?

Det skal ikke ske, mens du er her hos mig.

Tværtimod vil jeg forsøge at overbevise dig om, at du sagtens kan udføre det meste af dit SEO-arbejde selv. Og du kan begynde, så snart du er færdig med den her indføring i søgemaskineoptimering. For størstedelen af SEO er ikke sværere end mange af de andre opgaver, du sikkert løser bag skærmen.

Før jeg lister min arm ind under din, så jeg kan føre dig igennem min SEO-guide for begyndere, vil jeg kort fortælle dig, hvad vi skal igennem.

SEO-guide: Del 1

Mine søde og passionerede kunder ved et ton om deres felt. De udlever deres fag hver dag. Men der er nogle af dem, som stort set intet ved om SEO. De synes, det er svært at overskue, hvordan de forskellige SEO-opgaver hænger sammen, når jeg går i gang med at uddybe en af de mange grene på SEO-træet.

Hvorfor?

Nok fordi de aldrig har spekuleret over, hvordan en søgemaskine fungerer.

Hvis du aldrig før har arbejdet med SEO og samtidig intet ved om baggrunden for at søgeoptimere, kan det nemlig godt være vanskeligt at forstå de mange regler og retningslinjer for udførelsen. Du er derfor i din gode ret til at spørge:

Hvordan og hvorfor rangerer Google resultaterne, som den gør?

I del 1 af denne SEO-guide for begyndere skal vi sammen se lidt på netop det. Vi skal også omkring det, der kaldes teknisk SEO. Her præsenterer jeg dig for nogle begreber, du bare skal kende. Dette afsnit gør dig ikke til webudvikler, men trækker fagtermerne helt ned i græsset, så de virker meget mindre skræmmende. Desuden er der en tryghed i at have hørt begreberne før, når dit webbureau måske nævner dem for dig.

Alt dette udgør del 1 i denne artikel.

SEO-guide: Del 2

I del 2 skal det handle om dig og det, du kan gøre for at give din webside en sus-i-maven-placering i søgemaskinerne.

Her bliver du klogere på søgeordsanalyse, indholdsproduktion og linkbuilding. Du får også en miniguide til et af markedets absolut billigste og mest enkle SEO-værktøjer til mindre virksomheder og vækstivrige websideejere.

SEO uden et værktøj er som præcisionsarbejde med bind for øjnene. Derfor har alle, der arbejder seriøst med søgemaskineoptimering, et værktøj, der passer til deres behov.

Med et SEO-værktøj kan du følge effekten af dit SEO-arbejde og få overblikket over din websides rejse opad i Google.

Er du stadig med på en omgang søgeoptimering for begyndere?

Så lad os straks komme i gang.

Sådan virker en søgemaskine

Hvis du smugkigger under flødeskumsskørterne på den lagkage, der udgør internetsøgning, vil du se, at der står Google på ca. 90 % den. Google sidder tungt på markedet. Derfor er det også mekanismerne bag Google-søgning, som vi er mest interesserede i at forstå.

En ny undersøgelse viser, at mange forbrugere ikke aner, hvordan Google lister sine resultater. Mange tror sikkert, at resultaterne er mere eller mindre tilfældige. Men det er de ikke.

Googles største ønske er at give dig det, du allerhelst vil have. Helst på rekordtid og med et minimum af instruktioner. Det er ikke nogen nem opgave. Derfor har Google-algoritmen da også en lang liste med det, vi kalder rangeringsfaktorer, som den bruger til at sortere og udvælge resultater til dig, når du søger.

Målet er, at du skal finde den ønskede information eller inspiration blandt de første resultater i SERP. SERP er et fancy-pancy akronym for Googles liste med resultater nedenunder søgefeltet. SERP står for Search Engine Results Pages.

Så hvad sker der egentlig bag gardinet, når du beder Google om hjælp?

SEO, søgemaskiner og sprogforståelse

Google ser naturligvis på:

  • hvilke ord, du bruger i din søgning.
  • hvad ordene betyder.
  • hvordan ordenes indbyrdes forhold er.
  • hvordan du formulerer dig.
  • hvordan du vinkler din søgning.

Sprogforståelse er helt centralt for at kunne trække de bedste og mest relevante sider frem fra nettets astronomiske arkivskab.

Google har de seneste år investeret massivt i kunstig intelligens og opkøbt en hel del virksomheder, som arbejder med AI. Google egne ingeniører har udviklet RankBrain-algoritmen og senest BERT-algoritmen. Deres formål er at perfektionere den fingerspitzgefühl, det kræver at forstå menneskesprog.

Dwell time og SEOUdover at hjælpe med at afkode betydningen af og sammenhængen mellem ord (semantikken) kan RankBrain også tyde og lagre brugersignaler. De vigtigste brugersignaler er følgende:

  • Bounce rate
    Angiver hvor mange besøgende, der klikker på et resultat, hvorefter de hopper direkte tilbage til SERP i stedet for at klikke sig videre rundt på pågældende hjemmeside; praksis der også kaldes ”pogosticking”.
  • Click-through-rate/CTR
    Angiver hvor mange brugere, der klikker på pågældende resultat frem for andre resultater.
  • Dwell time
    Angiver hvor længe brugeren er på pågældende webside.

En side med høj bounce rate, lav CTR og dwell time er den svage unge i kuldet. De andre resultater fryser den ude, og den bliver mindre for hver dag, der går. Indtil den til sidst må lide den grumme skæbne at ryge om på Googles side 2, hvor livsvilkårene er barske.

Intention er det nye sort

Google bruger sin sprogforståelse og de mange tal og procenter til at skabe en sammenhæng mellem typen af søgning og ønsket resultat. Med andre ord bruger den sin erfaring til at komme med et kvalificeret gæt på din intention.

Ud fra din søgehistorik, din lokation, dit sprog og din aktuelle søgning vurderer Google måske, at du ønsker at se videoer frem for tekst, eller at en overskuelig listicle (artikel med tal i overskriften) nok passer bedre end en lang, akademisk artikel.

Hvis din søgehistorik vidner om en fodboldinteresse, vil det også have indflydelse på en søgning på ‘Ciudad Real’. I så fald får du fodboldinfo frem for facts og artikler om den spanske ferieby.

Google overvejer også, om din søgning kræver friske resultater. Når du søger på noget nyhedsrelateret, går det jo ikke at finde to år gammelt indhold frem. Søger du derimod på en instruktion til at folde servietfigurer til dit middagsselskab, kan en to år gammel video være lige så god som en, der blev lagt op i går.

Alle disse udregninger og overvejelser sker, før du kan nå at blinke. Ret formidabelt, når man tænker over det.

SEO, søgeresultater og troværdighed

Forestil dig, at du skal tage noget medicin, men har glemt doseringen. Du slår op i Google og finder et tal, som du retter dig efter. Men desværre er det tal forkert, doseringen alt for høj, og du bliver meget syg.

Google kan selvfølgelig ikke holdes ansvarlig for, at du konsulterer en søgemaskine i stedet for at ringe til lægen. Men som verdens største søgemaskine har Google et ansvar for i særlig grad at finsortere resultaterne, når emnet hører ind under den såkaldte YMYL-kategori.

YMYL står for Your Money or Your Life. Det betyder, at websider om krop, sundhed, sikkerhed, jura, økonomi, forsikring, investering og lignende skal udstråle ekstra troværdighed for at få en god placering. Det gælder også webshops, som jo kræver persondata og kreditkortoplysninger af dig.

Google EAT er en opdatering, som skal fintune søgemaskinens troværdighedssans. EAT står for Expertise, Authority og Trust.

For at score højt på E må afsenderen:

  • kunne angive en baggrund (uddannelse og erfaring), som gør vedkommende til ekspert.
  • demonstrere sin ekspertise gennem indhold.
  • have en lav bounce rate, mens CTR og dwell time skal være høj.

For at score højt på A må afsenderen:

  • have velskrevet indhold.
  • have gode anbefalinger på sin egen side (fx testimonials).
  • have gode anbefalinger fra andre websider (fx reviews og backlinks).

For at score højt på T må afsenderen:

  • have kontaktinformationer på sin webside.
  • have et SSL-certifikat, der gør websiden sikker.
  • sørge for at efterlade sig et positivt aftryk rundtomkring på nettet (omtale, reviews, backlinks etc.).

Hvis du aldrig har hørt om SSL-certifikater og backlinks, så frygt ej. Dem kommer vi til lidt senere.

EAT gælder for alle websider

En vigtig pointe er, at Googles krav om kvalitetsindhold er generelt. Det gælder altså ikke kun YMYL-sider. Men folk, der driver sådan nogle, skal i den grad vide, hvad de taler om.

Rådgivning om medicin og sygdomme skal derfor helst komme fra en afsender med en sundhedsfaglig baggrund, mens økonomer og jurister gerne skal være afsendere på vejledning om lovgivning og finansielle spørgsmål.

Hvad signalerer så troværdighed for de sider, som ikke nødvendigvis beskæftiger sig med livsomvæltende emner?

Det gør eksempelvis indhold, som dufter af passion, fantasi, kreativitet, struktur og research, og som er nøjsomt tilpasset læserens interesser.

SEO, geografi og lokal søgning

Google ved, hvilket gadehjørne du står på, når du søger, for det har du sandsynligvis givet tilladelse til i forbindelse med brug af Google Maps og GPS.

Lokal søgning og SEOOg Google forstår, at geografi er relevant i forhold til bestemte søgninger.

Søger du derfor på ”hyggelig bar” en fredag aften, får du automatisk vist et udvalg af barer, der ligger tæt på dig. Det samme gælder for eksempel ”god indisk restaurant” og ”tankstation”.

Har du brug for en psykolog eller klaverlærer, foreslår Google også klinikker og undervisere i din by. Og så kan psykologer og spillefugle i den anden ende af landet søgeoptimere lige så tosset, de vil. De har ikke en chance, medmindre du aktivt vælger deres by eller landsdel til i søgefeltet.

Hvordan kan Google finde den bar og psykolog, der ligger nærmest dig? Det kan Google, fordi disse virksomheder har skrevet adresse og kontaktinformationer på hjemmesiden. De har måske endda lavet en landingsside til en søgning som “psykolog Århus”. Du hører mere om landingssider i del 2.

Disse virksomheder kender desuden vigtigheden af en god strategi for lokale søgninger og har derfor oprettet en profil på Google My Business. GMB er Googles eget kartotek over virksomheder og deres oplysninger.

Om Google My Business skriver Google selv følgende:

”Sandsynligheden for, at kunderne betragter en virksomhed som velanset, er dobbelt så stor, hvis virksomheden har bekræftet sine oplysninger via Google My Business.”

Bum.

SEO, backlinks og jagten på anbefalinger

Søgemaskineoptimering og backlinks hænger sammen som Bamse og Kylling. Hvis du prøver at skille dem ad, smuldrer konceptet, og tilbage er kun den grimme ælling. Og selvom han virker lige så mildt psykotisk som seriens to hovedroller, har han aldrig rigtig passet ind, hvis du spørger mig.

Et backlink er et link fra en anden webside til din webside. Blandt de mange faktorer, Google bruger til at vurdere kvaliteten af et resultat, vejer backlinks godt til. Hvorfor? Fordi et backlink svarer til en anbefaling af dig.

Den samlede mængde backlinks ind til en webside kaldes for sidens linkprofil. En naturlig linkprofil indeholder en blanding af follow- og nofollowlinks og skal desuden bestå af naturlige og varierede ankertekster.

Ankertekster

Ankertekst er den klikbare del af en tekst. Pointen med en ankertekst er at fortælle brugeren, hvad der findes i den anden ende af linket. Her følger fx en ankertekst, der fortæller, at du kan læse om at skrive bedre nyhedsbreve.

Ankertekstens ordlyd har en indflydelse på den samlede værdi af et backlink for en hjemmeside. En webside, der forhandler billige malerlærreder, vil sandsynlig have nogle links med ankerteksten ‘billige malerlærreder’ pegende ind til sig. Det er OK.

Problemet opstår, når websideejere eller såkaldte SEO-eksperter begynder at misbruge bestemte keywords i alle ankertekster. Engang var det effektivt. Det er det ikke længere. Det stinker nemlig af manipulation og tricks, som ikke gavner Googles brugere.

Follow vs. nofollow

‘Follow’ og ‘nofollow’ kaldes for HTML- attributter. HTML er det sprog, en webside består af.

Man kan bruge disse attribut-værdier til at fortælle Google, hvilket forhold man har til den webside, man linker til. En afsender kan vælge, hvorvidt et udgående link skal været et follow-link eller et nofollow-link. I forhold til SEO er den vigtigste forskel på de to, at et follow-link sender SEO-værdi videre, mens et nofollow-link ikke gør.

SEO-værdien fra backlinks er så vigtig i forhold til en websides placering, at mange naturligvis forsøger at snyde sig til mere, end de har fortjent.

Indtil søgemaskinerne opfandt nofollow-attributten, var alle links follow. Det er de som udgangspunkt stadigvæk, men nu kan søgemaskiner og webmastere benytte nofollow som værn mod en overvældende mængde fup-linking i eksempelvis kommentarspor.

Kommentarfeltet er til spørgsmål, ros og konstruktiv kritik, og ikke spamfyldt vrøvl. Hvis linket peger på en reel ressource, er der derimod ingen grund til at markere det som nofollow.

Ideelt er en ‘naturlig linkprofil’ en samling links, som en webside har fået forærende uden aktivt at opsøge anbefalingerne. Anbefalingerne er kommet af sig selv, fordi ejeren poster eminent indhold. Og det lyder jo dejlig eventyrligt.

Dog er kun de allerfærreste linkprofiler helt naturlige ude på det virkelige internet.

Men der er forskel på at snyde og på at arbejde hårdt på at perfektionere sin egen hjemmeside, så man har fortjent de anbefalinger, man aktivt efterspørger.

Linkspam er fy-fy

Der findes mange spam-metoder inden for SEO. Og jo mere udslagsgivende noget er for placering, eksponering og bundlinje, jo mere tilsidesættes det moralske kompas. Desværre.

Engang var de såkaldte link- og indholdsfarme meget almindelige. Det er en praksis, hvor en person opretter et antal websider med værdiløst indhold fyldt med links til en bestemt side, som vedkommende ønsker skal have en god placering. Det er snyd, fordi der ikke alene er tale om tomme anbefalinger. Det er også en stor synd at optage plads i Googles database uden at have noget kvalitativt at byde ind med.

Heldigvis er det svært at slippe afsted med sådan noget i dag grundet opdateringer som Panda og Penguin.

Det betyder dog ikke, at nettet er fuskfrit terræn.

Risikoen ved betalte links

Når du ser TV-reklamer, ved du godt, at nogen forsøger at sælge dig noget. Du ved også, at de skuespillere, der optræder i mange TV-spots, har fået penge for deres medvirken.

Betalte linksPå samme måde betaler mange websideejere andre websideejere penge for et backlink. Det kan du bare ikke se. Og det kan Google heller ikke altid.

Ifølge dansk markedsføringslov skal kommercielt og sponsoreret indhold markeres som sådan. Men et link fra en blog til en anden webside kan sagtens være betalt – ofte med flere tusinde kroner, uden at det står nogen steder. Og hverken du eller Google opdager det.

Er Google interesseret i den slags ”falske” anbefalinger?

Nej, selvfølgelig ikke.

Alligevel er de over det hele. Hos Google arbejder man hele tiden på at blive bedre til at sortere og verificere links, således at sider med betalte links til og fra sig får en algoritmisk eller måske endda manuel straf. En algoritmisk straf betyder oftest et betydeligt ryk nedad i SERP, mens en manuel straf (fra et rigtigt menneske!) måske betyder, at siden helt fjernes fra Googles indeks. Avs …

Hvilken type links kan Google så godt lide?

Den type, der ikke er betalt under bordet, og som peger fra én troværdig, relevant og eventyrligt god kilde til en anden.

I del 2 af denne artikel vender vi tilbage til, hvordan du så får fat i de rigtige links til din webside.

Point for at forbinde nettets ressourcer

Hvis du er skrap, har du sikkert spurgt dig selv, hvorfor det overhovedet er en god ide at linke ud til andre websider.

Hvorfor sende værdi videre, når man kan beholde det hele internt på sin egen side?

En side uden udgående links lyder måske umiddelbart som en gode ide. Men det er en frygtelig ting i praksis. Hvad er nettets guldkorn værd, hvis du ikke kan finde dem? Hvis ingen hjælper med at forbinde og kategorisere dem? Hvis ingen gør dig opmærksom på nye steder med information, inspiration og underholdning, du vil have glæde af?

Ikke en prut.

Derfor ser Google gerne, at vi finder gode eksterne steder at linke til, når vi udgiver indhold på vores egne websider. Gør vi det, viser vi, at vi har været i market og lavet vores research. Vi får point for at lede vores brugere uden om dovenlarser, sjuskemikler og skumle typer og videre til andre gode ressourcer.

Derfor er det en god ide at linke ud.

SEO, sikkerhed og superfart – og UX

Ja, det er nu. Du er kommet til den del, der omhandler teknisk SEO. Tid til at tage Pippi-hatten på:

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert at diskutere med min webmaster.

Formålet med en del teknisk SEO er at gøre det så nemt som muligt for Googlebot at crawle en webside. Crawling betyder systematisk og kontinuerlig gennemgang af websiders indhold med henblik på at indeksere det i Googles database. Endemålet med al SEO er dog altid (eller bør altid være) at skabe så god en brugeroplevelse som muligt.

Her får du en kort præsentation af 6 begreber, du helt sikkert kommer til at høre om igen, når du finder den rette til at hjælpe dig med teknisk SEO.

Hastighed

Tålmodighed er der ikke meget af på internettet.

Vidste du, at næsten halvdelen af internetbrugere forventer, at en side loader på 2 sekunder eller færre? Og at de forlader siden, hvis den er langsommere end det? Vi gider bare ikke vente. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem hastighed og bounce rate og dwell time, som du læste om lidt tidligere.

Mange ting har indflydelse på en websides loadhastighed. Når du og din wingman eller -lady skal optimere hastigheden, skal I sandsynligvis arbejde med at:

  • komprimere billeder og filer.
  • komprimere JavaScript og CSS (CSS er den styling, der gør websiden pæn at se på).
  • benytte caching (gemme en version af indholdet, så det ikke skal indlæses, men blot skal vises).
  • finde en hurtig hostingløsning (hastighed varierer med pris og udbyder).
  • have færrest mulige HTTP-requests (hente så få filer ned fra serveren som muligt).
  • undgå unødvendige viderestillinger.

SSL-certifikat

Jeg ved det godt – endnu en forkortelse …

SSL står for Secure Sockets Layer og er en krypteringsmekanisme. Et SSL-certifikat danner en slags beskyttende lag mellem webserveren og browseren, så al person- og betalingsinformation bliver mellem afsenderen og modtageren. I hvert fald reduceres risikoen for hacking markant, og siden bliver mere sikker. Og det kan Google godt lide.

Du kan spotte et SSL-certifikat i webadressen. Har siden ikke et certifikat, begynder adressen med http://. Er den sikker, står der i stedet https://, og du vil også kunne se en lille hængelås ud for adressen. Præcis som den, du kan se i toppen af den her side.

Robots.txt

En robots.txt er en tekstfil. Ikke en .docx-fil, som du laver i Word. Nej, en tekstfil uden formatering, tant og fjas.

Tekstfilen fortæller søgemaskinebotter, hvordan de skal crawle en webside.

Er det uhensigtsmæssigt for Googlebotten at crawle en administrationsside eller billedmappe, kan man angive det i filen. Det er med til at optimere sidens hastighed. En robots.txt-fil er nødvendig for de fleste websider og skal ligge i rodniveauet på webserveren, hvor websidens filer ligger.

Det er vigtigt at udfylde robots.txt korrekt, da den jo bestemmer, hvilke sider Google skal læse, når den kommer forbi.

Duplicate content

Hvis en side har duplicate content, betyder det, at det samme tekstindhold går igen på flere af websidens undersider. Det er skidt, fordi Google ikke gider have flere sider med det samme indhold liggende i sit indeks.

Her kan du læse mere om problemet med duplicate content, og hvordan du løser det.

Simple, søgevenlige URL’er

I toppen af dit browservindue er et felt med den internetadresse, du befinder dig på lige nu. Det kaldes en URL (Uniform Resource Locator).

URL’en er en af de ting, søgemaskinen bruger til at forstå, hvad sidens indhold handler om, og derfor har URL’en betydning for SEO. En søgevenlig URL er kort, enkel og indeholder sidens vigtigste keywords.

Som den her:

https://www.fiskeliv.dk/neopren-waders

Et ikke-søgevenligt alternativ kunne være:

http://www.fiskeliv.dk/online.store/produkter/77650/show.html

Hvis du benytter et CMS (content management system) som WordPress, kan du nemt ændre URL’en efter behov. Jeg bruger selv Yoast SEO-plugin, som er en dejlig ting at have ved sin side, når man blogger. Hvis du benytter Joomla, som indtager andenpladsen i konkurrencen om brugernes CMS-gunst, findes også gode værktøjer. En Joomla-komponent svarer til et WordPress-plugin, og komponenter kan du også benytte til at skrue på forskellige SEO-parametre.

Mobile first

Hvor ofte benytter du din smartphone og tablet til internetsøgning?

Jeg gør det hele tiden. Og hvis websiden ikke tilpasser sig min skærm og er nemt at navigere rundt på, finder jeg en anden.

Faktisk kommer halvdelen af al webtrafik fra mobile enheder, og derfor er det stjernevigtigt med mobilvenligt/responsivt design. Så vigtigt er den mobile visning, at flere argumenterer for at designe et websted omkring den mobile enhed, frem for at tilpasse desktop-versionen til mobilen bagefter.

Jeg er stolt af dig. Dælme sejt, at du er nået helt herned.

Nu er det tid til, at du sætter dig tilbage i sædet og strækker nakken. Laver en kop kaffe og ser din yndlingsserie. Alene, naturligvis, i Coronaens tegn.

Mens du lader din nye viden bundfælde og bide sig fast, arbejder jeg på anden del af SEO-artiklen, som kommer til dig i løbet af ganske få dage.

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: