Stephen King, On Writing: Forbudt at blive deprimeret over huller

Da han var en lille dreng, spurgte han sin mor, om hun nogensinde havde set nogen dø. Ja, svarede hans mor. Hun havde set en mand hoppe ud fra en høj bygning.

Han smattede helt ud. Det, der kom ud af ham, var grønt.

Hun ville aldrig glemme det, fortalte hun.

Det ville han heller ikke.

Han kan male billeder i dit hoved. Af menneske og monster. Nogle gange er det monstret, der skræmmer dig mest.

Andre gange mennesket.

Han har givet hele verden kuldegysninger, og han fortsætter. Også selvom han var ved at miste livet for næsten 10 år siden. Familien og skrivningen hjalp ham tilbage.

Hvordan får du dine ideer? Hvordan skriver du dine romaner? Hvordan bliver jeg forfatter?

Jeg forestiller mig, at det er endeløse og enslydende spørgsmål som disse, der fik gyserforfatter #1, Stephen King, til for et øjeblik at kaste sig over non-fiction. Resultatet er On Writing – en fortælling om, hvordan forfatteren blev til, og hvad han synes, du skal vide.

Hvor stor en indflydelse moderens (upædagogiske!) beretning om den grønne kropsvæske har haft på lille King, melder historien ikke noget om. Men vi kan vist regne det ud, når vi læser hans gyserhistorier.

On Writing er ikke ret lang. Forklaringen? Ingen bullshit!

Du må ikke stoppe med at læse, bare fordi du ikke har lyst til at skrive gyserhistorier. Det betyder ikke noget. Bogen handler ikke om, hvordan man mest effektivt vækker det okkulte til live. Den handler om at skrive.

Her får du Kings bedste og mest konkrete råd sammen med nogle af hans opmuntrende tanker om skriveprocessen. Iblandet et par realiteter.

Om at skrive – og være en ensom skaber

Tanken om at skrive virker euforiserende på dig, hvis du virkelig vil det. Du har uendelige muligheder for at skabe nye verdener, steder og karakterer. Lad denne tanke fylde dig med en følelse af skabermagt. Lyder det skræmmende? Godt! Du må aldrig være ligeglad, når du begynder at skrive. Det tomme papir skal altid fylde dig med store følelser, for du skal forføre din læser med det, du skriver.

Uden de store udsving kunne du lige så godt gå i gang med opvasken eller søge job i telemarketing.

Men du skal forberede dig på, at en stor del af rejsen fra ide til tryk er ensom.

”Like crossing the Atlantic in a bathtub.”

Når du sidder der og padler, er der også rigeligt med tid og rum til at tvivle på dig selv. Det er kun naturligt. Men overgiv dig ikke til usikkerheden. Du drukner, hvis du hopper i, så kæmp imod.

Det er ensomt, fordi du skal skrive med døren lukket. Det er både en metafor og et konkret råd. Du må ikke lade andre røre ved dit første udkast. Ikke din kæreste. Ikke din mor. Ingen.

Det første udkast skal være helt dit eget. Når det er færdigt, skal du gemme det væk i et par måneder og lave noget andet. Meningen er, at det skal virke fremmed, når du kommer tilbage til det. ”Killing your darlings” – at slette elskelige og velskrevne men overflødige passager – gør da ikke så ondt. Du har også lettere ved at få øje på huller i din karakteropbygning og din historie.

”…if you spot a few of these big holes, you are forbidden to feel depressed about them.”

 Selv de bedste forfattere fucker up i deres første udkast. Ja, det er Kings egne ord. De varmer, gør de ikke?

Når du har dækket hullerne til, må du åbne døren. Inviter 4-8 kritikere indenfor. Det må gerne være familie og venner. Subjektiv kritik er helt ok.

Hvis dine kritikere alle giver udtryk for, at den samme karakter er utroværdig, eller at bestemte dele af din historie er for tynde, skal du arbejde med dit materiale. Dine kritikere repræsenterer dit publikum, og der vil være en statistisk sammenhæng mellem dine kritikere hele din målgruppe af læsere.

Hvad så med uenighed og uafgjort? De er sejre til forfatteren, og du kan lade historien være, som den er.

On Writing – Den konkrete skriveproces

Du skal i gang med at skrive. Men du skal foreberede dig på, at Kings råd om skriveprocessen i On Writing nok vil virke kontraintuitive.

Glem plot og mønstre. Stryg temaer fra listen.

Hold fast i din ide, og begynd at skrive. Du tvinger den spontane kreativitet i knæ, hvis du forsøger at skrive efter et fastlagt plot eller tema fra begyndelsen. Først når udkastet er færdigt, og du har givet det hviletid, må du fremhæve temaer, mønstre og røde tråde i historien. De skal nok være der. Det er de altid.

Ikke noget med at redigere, mens du skriver. Det skal være rent og råt. Redigering under den indledende skriveproces anses som en undskyldning for at stoppe. Det gælder for næsten alle typer skrivning.

Lige en note mere angående forskellen på det første og det andet udkast. Fjern alt det unødvendige. I forbindelse med et af sine mange mange afslag, fik King følgende råd med på vejen:

2. udkast = 1. udkast – 10%. Altså – ingen bullshit. Og det virkede.

De 3 elementer i din historie

Nogle mener, at basisenheden i teksten er sætningen. Ikke i On Writing. Her er det afsnittet. Afsnit begynder med en sætning, og alle de på hinanden følgende sætninger i dette afsnit tager udgangspunkt i den. Du skal finde din egne skrivestil. Lange sætninger. Korte og telegrafiske. Du har også kunstnerisk frihed til at fifle med grammatik og retstavning i dine dialoger, når der er en mening med det.

Når du kommer i gang, vil din historie bestå af 3 dele:

• Action/fortælling
• Beskrivelse
• Dialog

Action/fortælling oplyser din læser om, hvem der gør noget, hvad vedkommende gør, og hvor det sker. Beskrivelse skal serveres i tilpassede og anrettede portioner. Store nok til, at læseren har et billede i hovedet. Men ikke så store, at hendes egen fantasi ikke skal arbejde. Lange beskrivelser bliver hurtigt trivielle, og de fjerner fokus fra historien.

Og historien er altid det vigtigste.

Dialogen er også en svær størrelse. Den kan være mange ting, men den skal altid være naturlig. Det skal være en samtale, der kunne have fundet sted i en virkelig situation lignende den, du beskriver. Læs dialogen højt for dig selv. Brug de ord, der falder dig ind. Også selvom de er grimme. Du må ikke pynte på dialogen ved at finde på synonymer eller lange ord, fordi du tror, at de får dig til at virke sofistikeret. Resultatet bliver kunstigt og grinagtigt. Vær ærlig!

De fandens adverbier

Adverbier er som ukrudt. Vender du ryggen til, har de overtaget din have. King fører også krig mod ordklassen men indrømmer samtidig, at heller ikke han er i stand til at slå dem helt ned.

Specielt i din dialog er adverbierne uskønne. Du, forfatterspire, har nok hørt det før. Men ved du hvorfor?

Fordi det er din opgave at vise os, hvilken karakter vi har med at gøre. Du skal ikke fortælle os det. Hvis du skal, har du ikke gjort dit arbejde godt nok.

Det vil altså sige, at når nogen siger noget eller gør noget efter at have sagt noget – ja, så skal vi kunne regne ud, hvordan det bliver sagt eller gjort. Din situations- og karakteropbygning skal være så god, at hvordan er implicit i handlingen.

”…while to write adverbs i human, to write he said or she said is divine.”

 Sådan!

Afvis passiver ved døren

Passiver er verber, der ender på -s, eller som optræder sammen med en form af at blive. En passiv stemme er sky. Du er i sikkerhed med den. Men du kan ikke forføre nogen med sådan en stemme. Den æder al personlighed og handling. Ud med den!

Skriv om det, du kender

Ærligheden igen. King fortæller, at mange af hans fiktive steder og personer er bygget op omkring virkeligheden. De har naturligvis fået andre navne.

Det er vigtigt, at du skriver om noget, du kender til. Det råd skal du tolke så bredt og inkluderende som muligt. Barndom, uddannelse, job, interesser, rejser, erfaring. Alt tæller. Bare du kan skrive ærligt om det. Du kommer ikke uden om research, for vi kan ikke vide alt. Det er ok. Men du vil opleve, at du befinder dig langt bedre i en historie, der trækker tråde til dele af din virkelighed. Og de dele kan sagtens udspille sig på Mars. Eller for 500 år siden i forklædning. Du bestemmer – du har magten!

Det bedste råd: Læs og skriv

Gerne i 4-6 timer om dagen.

Men hvor meget skal jeg skrive? I dag er King en ældre mand, men på sit højeste og mest effektive skrev han 10 sider/2000 ord om dagen. Sigt efter det halve, hvis du lige er gået i gang.

Hvor meget skal jeg læse? 70-80 bøger om året. Igen er tallene Kings egne. Kan du følge med?

Det er ikke meningen, at du bevidst skal forsøge at lære, mens du læser. Læs for fornøjelsens skyld, og læringsprocessen vil sætte i gang helt af sig selv. Du kan lære meget af de store, anerkendte forfattere. Men du kan blive lige så klog af at læse noget af det (og jeg citerer) ”episke lort”, som også findes derude. Det gør nas at lære af sine egne fejl, så hvorfor ikke snuppe en smertefri lektion en gang imellem?

Du må aldrig føle, at læsningen og skrivningen er en pligt. Tekster skrevet af pligt er lige så inspirerende som manualer og privatlivspolitikker. Og kampen med en bog, du begynder med et opgivende suk, er tabt på forhånd.

Hvis du har det sådan – hvad laver du så her?

”Fuhgeddaboudit!”

Det har du nok ikke. Så var du i hvert fald ikke nået hertil i teksten.

”Writing is magic, as much the water of life as any other creative art. The water is free. So drink. Drink and be filled up.”

 Stephen King, On Writing – A Memoir of the Craft