Snart weekend. Ikke lille-fredag – rigtig voksenfredag. Derfor kom min sekretær (… det er mig) med et forslag til chefen ( … også mig … La Jefa – selvom El Jefe lyder bedre 😊)
Forslaget var: Skulle vi ikke lave lidt om på formatet i dag?
Selve fredagen er jo en tilbagevendende begivenhed, men da den falder sammen med et sydeuropæisk klima, der fuldstændig har mistet sin stedsans, må vi gøre noget anderledes. Finde på noget, vi kan kaste i puljen af god stemning. Og det blev så et in-house-interview. Med tryk på in-house. For det er hverken DR eller Berlingske Business, der har sendt en journalist forbi. (Men BB, I kan bare ringe, så stiller jeg gerne op!)
Et stk. alternativt tekstforfatterformat in action
Sekretær: Hvorfor blev du tekstforfatter?
El Jefe: Fordi jeg godt kan lide at skrive.
Sekretær: Siden du arbejder med ord hver dag, kunne man så ikke forestille sig, at du havde et lidt mere nuanceret svar på det spørgsmål?
El Jefe: Av! (Skumler lidt til sin sekretær, men ender med at give hende en beundrende high five). Jeg blev tekstforfatter, fordi der endelig er kommet en ny bølge inden for webtekster. Alle de tidligere bølger har sovset stranden ind i professionalisme og kedelige standardvendinger. Virksomheder er bange for at fremstå som mennesker på deres webside. Den nye udvikling er helt naturlig, fordi SEO-tekster i mange år ikke har været en skid værd for andre end Google. Og da Google tjener deres penge på ægte menneskekunder, har de selv været med til at sætte bevægelsen i gang. I dag gælder det om at kombinere sin faglighed med sin personlighed, så man kan skabe en forbindelse til sine kunder og læsere. Det, synes jeg, er superspændende. Og så passer det fabelagtig godt sammen med den måde, jeg selv skriver på. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skulle bære mig ad med at lyde som en et skrivende jakkesæt. Jo, måske lidt på min side om handelsbetingelser. Men den bliver snart opdateret i menneskelighedens tegn, det lover jeg.
Sekretær: Interessant. Jeg havde forventet et lidt anderledes svar – noget med, at du altid har elsket at skrive, og du har et stærkt sprog og ved alt om at skrive SEO-tekster og så videre. Men jeg kan godt se, at det er sådan noget, alle andre siger.
El Jefe: Præcis. Det er jo en selvfølge. Godt set, kontormus.
Sekretær: Så har jeg et andet spørgsmål. Det handler faktisk om SEO, for nu siger du selv, at det går ud på at skrive personlige tekster på nettet i fremtiden. Hvad så med keywords, søgeordsanalyse, metadata og alt det der. SEO er vel ikke lige pludselig begyndt at handle om personlighed?
El Jefe: Jo, det kan du tro.
Sekretær: Hmm … Det lyder som en ret kontroversiel påstand. Er du sikker på, at du vil slippe den løs på nettet?
El Jefe: Jeg har et par lignende påstande farende rundt derude i forvejen, så jeg tror, at skaden er sket. Jeg ved godt, at når jeg vælger at fjerne fokus fra keywords og søgeordstæthed i en samtale om SEO, svarer det lidt til at Pave Frans råber fra sin lille pavebil, at homoseksualitet og prævention er totalt fjong. Vidste du for øvrigt, at paven i virkeligheden hedder Børge?
Sekretær: Hvad snakker du om?
El Jefe: Han er født i Argentina, og han hedder Jorge. Det må da svare til Børge på dansk. Eller måske Jørgen?
Sekretær: Har du tilfældigvis hørt Natholdets jingle “Vigtig viden, ligegyldig info”?
El Jefe: Det har jeg, ja. Hvad er din pointe? Det er da meget sjovt!?
Sekretær: Ok, så hedder han Børge. Men kunne du ikke lige koncentrere dig lidt, selvom det er varmt og fredag? Ellers kommer det her interview til at fortsætte helt til lørdag morgen. For øvrigt er det godt, at det her ikke skal fungere som SEO-tekst.
El Jefe: Hvorfor det?
Sekretær: Fordi vi allerede har været forbi emner som strand, bølger, Natholdet, jingler, seksuelle orienteringer og paver, der hedder Børge. Der er ikke meget logisk sammenhæng mellem dem og så det at være tekstforfatter … Google bliver sgu da helt forvirret. Må jeg så stille spørgsmålene nu?
El Jefe: Go ahead …
Sekretær: ¡Muchas gracias! Er du aldrig bange for, at nogle virksomheder får det indtryk, at du ikke tager professionel tekstforfatning seriøst? Her mener jeg den tone, du bruger, og den måder du skriver på?
El Jefe: Jo, jeg er. Men de skal vide, at selvom jeg sjældent er alvorlig, er jeg altid seriøs. Det er ret nemt at skrive i en faglig og neutral tone – den, nogle virksomheder foretrækker, når de skal lyde professionelle. Den findes overalt, men jeg vil ikke være med, beklager. Det hænger sammen med mit svar på dit første spørgsmål. Jeg vil ikke være med til at skrive anonyme tekster. Og det er jo ikke det samme som at sige, at jeg skriver præcis sådan her, når jeg skriver for virksomheder. Humor, sarkasme, selvironi, historiefortælling og billedsprog kan justeres, og mine kunder får den mængde, de skal bruge. Samtidig med at de fremstår som mennesker, der gerne vil i kontakt med andre mennesker.
Sekretær: Sikket velovervejet og begavet svar. Det er jeg sikker på, at moderne danske virksomheder sagtens kan forstå. Hvis de ikke kan, kan jeg måske hjælpe dem med at finde på endnu flere grunde til ikke at vælge en tekstforfatter. Nå, men lige før snakkede vi om Google og forvirring. Kan du forklare mig, hvorfor det her ikke er en effektiv SEO-tekst?
El Jefe: Det ér faktisk en SEO-tekst, men du har ret – den kunne have været mere effektiv. Du må gerne snakke om andet end det primære søgeord i din SEO-tekst, men det skal have relation til ordet og emnet. Det er derfor, Google (måske) bliver forvirret over den her tekst. Det er en rigtig god ide at undersøge, hvad folk søger på sammen med søgeordene. Så ved du også mere om, hvorfor de søger på det i første omgang.
Sekretær: Altså deres intention. Aha. Har du et eksempel?
El Jefe: Tja … Hvis man søger på neglelak, kan man se, at Google foreslår andre ord sammen med neglelak. Fx ‘neglelak der holder’, ‘neglelak kemi’, ‘neglelak gravide’, ‘neglelak til børn’ osv. Det kan du jo lige låne, hvis du skal skrive en content marketing artikel om neglelak til din beautyshop.
Sekretær: Hvad er content marketing?
El Jefe: Det ville jeg meget gerne forklare dig nu, men det er alt for varmt. Sig til folk, at de kan læse den her artikel, som forklarer forskellen på copywriting og content marketing.
Sekretær: Det vil jeg gøre. Nu tænker jeg, at vi skal tale lidt om dine kunder. Hvilke opgaver er de sværeste for en tekstforfatter?
El Jefe: Det er helt klart de opgaver, hvor virksomheden sælger en service frem for et produkt. Når jeg skal skrive webtekster for folk, som selv er en stor del af pakken, kræver det mere af teksten. Det kan være en ingeniør, en terapeut, en konsulent eller en coach.
Sekretær: Så det er nemmere at skrive om produkter?
El Jefe: Ja, det er både nemmere og hurtigere. Men jeg gør mig lige umage med alle tekster.
Sekretær: Hvad er det dummeste spørgsmål, en kunde nogensinde har stillet dig?
El Jefe: Nu skal man jo passe rigtig meget på med at kalde sine kunders spørgsmål for dumme … Det har du vel ikke gjort?!
Sekretær: Nej nej. Men jeg har da haft lyst til det.
El Jefe: Fair nok, men styr den lige. Hvis du ligefrem truer med at fjerne isterningerne fra mit vandglas, kan jeg da godt give dig et eksempel på et spørgsmål, der selv er ude om det. En gang imellem er der én, der spørger, hvad en tekst koster. Punktum. Så kan jeg da godt finde på at skyde underlæben frem og tænke (tænke!), at vedkommende burde smutte forbi en ejendomsmægler og spørge, hvad et hus koster. Punktum. Kan du se pointen?
Sekretær: Mine øjne svier af klarsyn.
El Jefe: Poetisk.
Sekretær: Tak. Hvad er så det bedste spørgsmål, du har fået?
El Jefe: Her bliver det straks meget sværere, for dem er der mange af. Et af dem er “interesserer du dig for mit emne?”
Sekretær: Gør du så det?
El Jefe: Hvis du er med på, at interesse kan gradbøjes, så ja, uden andre forbehold. Er det ikke fantastisk? Man kan ikke være skribent uden at interessere sig for mennesker, livet og verden.
Sekretær: Jo, det lyder fantastisk. Og meget filosofisk.
El Jefe: Det er nok, fordi jeg har en BA i filosofi.
Sekretær: Aristoteles og sådan noget?
El Jefe: Jeg er ikke kæmpefan af Aristoteles, men han har sagt og skrevet meget begavede ting. Blandt andet at “jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg ikke ved”. Det er et godt citat for menneskeheden at leve efter.
Sekretær: Det kan jeg godt se. Og tekstforfattere er en del af menneskeheden, så det passer jo fint. Er der noget, du ikke vil skrive om?
El Jefe: Hvis jeg afviser en opgave (eller bliver afvist) er det som regel, fordi teksten kræver en så høj grad af baggrunds- eller ekspertviden, at jeg må vifte det hvide flag. Som cand.mag. er jeg ellers ret skrap til research, men tid er penge, og en ekspert kan skrive en korrekt tekst hurtigere, end jeg kan.
Sekretær: Er der nogen, der har afvist dig?
El Jefe: Ja, det er der. Det er sket tre gange. Første gang var opgaven omtrent lige så spændende som rådden rabarbergrød, så det gjorde ikke noget. Anden gang er jeg sikker på, at kunden var det, man på engelsk diagnosticerer som ‘anal retentive’. Det betyder firkantet og perfektionistisk (på den dårlige måde). Og nærig. Så det det gjorde bestemt heller ikke noget. Senest har jeg måttet afbryde samarbejdet med en FinTech-virksomhed. Spændende opgave, men taxameteret ville være eksploderet, hvis jeg skulle have oplyst mig selv tilstrækkeligt til at stå for deres kommunikation. Til gengæld har jeg lært en masse om FinTech.
Sekretær: De psykiatriske diagnoser sidder ret løst på dig i forhold til omstændighederne omkring det her interview?
El Jefe: Touché!
Sekretær: Og hvad var det med rabarbergrøden? Det var da et besynderligt eksempel …
El Jefe: Ja, men jeg har et meget anstrengt forhold til rabarbergrød. Også selvom den er frisk.
Sekretær: Jeg tror bare, vi lader den ligge der. Nu har vi snakket om noget, som du, af faglige årsager, ikke kan skrive om. Er der nogen opgaver, du ikke vil tage – sådan rent personligt?
El Jefe: Hvis jeg får en forespørgsel på produktbeskrivelser fra en juvelér, der sidder et sted i Asien og sælger smykker dekoreret med elfenben direkte importeret fra den afrikanske savanne, ville jeg bede ham om at gå ud i baglokalet og skyde sig selv.
Sekretær: Ret voldsomt, hva’?
El Jefe: Næ, slet ikke. For jeg ville selvfølgelig også bede ham om at skrue en lyddæmper på gøbben og bestille et professionelt rengøringsfirma og en rustvogn i forvejen. Ingen ville opdage noget.
Sekretær: Snedigt. Men sandsynligheden er nok mikroskopisk. Du er glad for dyr?
El Jefe: Nej, ikke glad. Jeg elsker dyr. Og her er ‘elsker’ ikke den udvandede og misbrugte floskel, vi kender fra hverdagen. Min kærlighed til dyr ligger på lager i det samme hjertekammer som den til mine børn. Punktum.
Sekretær: Så Dyrenes Beskyttelse og WWF kan bare ringe?
El Jefe: Det kan du tro. Så må Berlingske vente!
Sekretær: Jeg tror, at vi skal til at afslutte det her interview, for det er blevet ret langt. Der er vist ingen, der ringer for at bede om ‘the extended version’. Desuden tror jeg også, at vi har opfyldt vores mål om at levere et anderledes format – og vi er skredet lidt ved siden af tekstforfattersporet.
El Jefe: Det synes jeg slet ikke, vi er. Men vi kan godt stoppe nu. Må jeg stille det sidste spørgsmål?
Sekretær: Det bestemmer du vel selv – det er jo dig der er chefen, ikke?
El Jefe: Skider en bjørn i skoven?
Sekretær: Ikke hvis den kan holde lorten i sig, indtil den finder et offentligt toilet.
El Jefe: Du ødelægger fuldstændig mit retoriske spørgsmål med det svar.
Sekretær: Det er, fordi du efterhånden har brugt det nogle gange på det her domæne. Og jeg er ved at være lidt træt af det.
El Jefe: Fint. Så skriver du lige i kalenderen, at jeg skal udvide min horisont med nye retoriske spørgsmål, der intet har at gøre med bamser og afføring.
Sekretær: Gerne.
El Jefe: Godt så. Nu til mit spørgsmål: Hvis det her interview var et musiknummer, hvilket ét ville det så være?
Sekretær: Og du synes ikke, at vi er kommet væk fra det der med at være tekstforfatter? Nå, men du hører jo også altid musik, når du skriver, så spørgsmålet giver vel en vis mening … Hvad med Nabihas The Enemy? Eller Feel It Still med Portugal?
El Jefe: Superlækre bud, men jeg tænker på Katchi (Ofenbach og Nick-et-eller-andet).
Sekretær: Ja, jeg kan godt se og høre en lighed. En vanvittig én.
El Jefe: Ja, ikke? God stemning og god weekend!!!