Jeg har et spørgsmål til dig.

Ved du, hvorfor det er så længe siden, jeg sidst har udgivet en artikel på min blog?

Faktisk er det hele tre måneder siden, bloggen har set nyt. I udkastet til den her artikel var jeg ved at bilde dig ind, at det var en strategisk beslutning. At jeg har en astronomisk samling artikler klar til udgivelse, men har ventet med vilje.

Piratviden om blogsitesDet er ikke rigtigt.

Den rigtige grund er, at jeg har haft travlt. Og da jeg så på datoen for min seneste udgivelse, tænkte jeg på, hvor ofte du og jeg egentlig bør udgive artikler på vores blogs. Umiddelbart vil du sikkert svare ‘så ofte som muligt’. Måske er det det, folk fortæller dig, når du spørger.

Jeg er ikke enig. Anbefalingen på daglige artikler er forældet. Det er piratviden og ikke fakta. Jeg har researchet, og det viser sig, at ‘så ofte som muligt’ ikke alene er forkert – det rigtige svar er også meget mere nuanceret, end du tror.

Lad mig forklare dig hvorfor.

Internettet er et kræmmermarked

Internettet er fyldt med lort. Lidt ligesom et kæmpestort kræmmermarked. Der er bestemt skatte at finde derude, men du skal kende terrænet. Du skal have næse for kvalitet, og din kildekritiske sans skal være skarp som et samuraisværd. Derfor bør alle bloggere stille sig selv følgende spørgsmål, inden de udgiver:

Er det her skidt eller Børge Mogensen? Er det Google-tekst eller mennesketekst? Er det fyldstof eller kræs?

Eller endnu bedre:

Har din artikel tilstrækkeligt med originalitet, personlighed og relevans til at fortjene sin plads på det store internet?

Men her er problemet …

… Der er meget få, der kvalitetstjekker deres artikler på den måde.

Hver artikel skal sparke røv

De fleste, som er i daglig kontakt med “UDGIV”, har gode intentioner med de mange artikler. Og det kan sagtens være en kjempefin strategi at være myreflittig. Så længe du er præcis det – myreflittig. Hvis dine daglige artikler skal rumme værdi for læseren, kræver det nemlig både energi og tid. Tid til idefasen, til research, til udkastet, kompositionen og sidst, men ikke mindst (!), til korrekturen.

Nogle bloggere og virksomheder har tiden og mandskabet til at lave en kick-ass artikel hver dag. De fleste har ikke. Og det er dyrt at få andre til at sammensætte den ene mastodontartikel efter den anden (i hvert fald hvis du ringer til mig eller en af mine freelance-kolleger, der gør det ordentligt).

Nogle platforme kræver hyppige udgivelser

Udgive daglige artikler på bloggenFrekvensen på dine udgivelser afhænger selvfølgelig af, hvilken branche eller emne du arbejder med. Det samme gør længden på dine blogindlæg. Hvis du står bag et nyhedsmedie eller en up-and-coming niche, dur det ikke at sætte frekvensen ned. Hele dit eksistensgrundlag består jo i at være den første, hver gang der sker noget nyt, og Google vil favorisere websider med hyppig aktivitet.

Har du en nyhedsplatform, og søger du enevælde på breaking-fronten, så giv den endelig gas med post-it-artiklerne. Hvis ikke, så skær ned på frekvensen, og stil større krav til hver enkelt artikel.

Men … Hvorfor?

De daglige artiklers skæbne: (mis)brugt eller forsvundet i mængden

Dengang nettet var mindre overfyldt, og en blog ikke var noget, alle havde, var det normalt at udgive hver dag. Flere artikler endda. Men i dag er der mindst 47 blogs for hvert emne, du kan komme i tanke om, og der er en naturlig grænse for, hvor meget vi kan nå at bearbejde.

Flere store undersøgelser viser, at det er meget få af nettets artikler, som kan prale af likes, delinger og anden social interaktion. I forhold til den daglige mængde udgivelser nettet over, er det også kun ganske få artikler, som overhovedet bliver læst af levende mennesker med morgenhår og drømme om at tabe et par kilo.

Derfor er en utrolig tendens opstået blandt de mest populære bloggere: De er begyndt at udgive færre artikler. Ganske enkelt for at give hver enkelt artikel mere momentum.

SEO = Skriv En Ordentlig tekst

Det er en kolossal misforståelse, at masser af tekst er god SEO. Ordentlig tekst er god SEO. Du ved det godt – engang var tilfældig tekst og misbrug af keywords en direkte billet til toppen af søgemaskinerne. Så længe kvantiteten var i orden, kunne man få alt.

Men hvem gider at drive en søgemaskine baseret på tilfældigheder? Ikke Google. Ikke Bing. Ikke Yandex eller DuckDuckGo. Og heller ikke grønne Ecosia.

Faktisk er det en lille smule dumt at bruge energi på at forfatte webtekster udelukkende for at få bedre placeringer.

Hvorfor er det dumt?

Af to primære årsager.

Tænk et øjeblik over, hvem du er til for. Hvis du driver en virksomhed, skal dit svar helst være:

kunderne.

Det samme hvis du driver en blog eller anden social platform. Hvem er vigtigst her? Dine læsere. Derfor bør du altid have kunden og læseren i baghovedet, når du skriver. Det er helt fint at have centrale keywords, og du må gerne målrette din tekst til søgninger. Men du skal – SKAL – prioritere de besøgendes behov for værdi højere end dit eget behov for synlighed.

Top-5 er kun for de bedste

Der er også en anden grund til, at det er dumt kun at tænke i SEO: konkurrencen.

De øverste resultater får de fleste klikSender du den ene SEO-tekst efter den anden ud i æteren kun for at blive fundet? Ja, så er det ærgerligt – for det bliver du ikke. I hvert fald ikke på dine hurtige tekster.

Alle de studier, jeg nogensinde har læst, viser, at de øverst resultater i Google får langt de fleste klik. De første fem resultater får op til 90 % af opmærksomheden, men det kræver kvalitet og en holistisk tilgang til SEO at nå helt derop. Og når der nu er så meget at hente ved at ligge øverst, hvorfor så ikke bruge din dyrebare energi på noget, der virker? Det er ærgerligt at investere i en masse små portioner klodsmajor for at nå en top-5-placering, du alligevel ikke når med så ensidigt et fokus.

Jeg. Er. Bare. Langsom (læs: grundig)

Jeg skriver aldrig hurtige tekster. Nogle gange ville det være særdeles gavnligt for omsætningen med et samlebånds-mindset, men det har jeg ikke. Jeg har prøvet, og jeg kan bare ikke. Før jeg har set mig om, har den ene time taget den anden, fordi jeg skal finde det rigtige ord, den mest elegante sætning og det mest helstøbte afsnit. Og alligevel siger jeg altid til mine kunder, at de ikke må forvente en topplacering. Konkurrencen er nemlig rå som nyvundne diamanter.

Nok er dansk et miniaturesprog, men nettet (også det danske) vokser hver dag. Internettet er et enormt hav af ord. Og jo større havet er, jo større er risikoen for, at din lille artikel uden svømmevinger drukner øjeblikkeligt.

R.I.P. 

Zero-result SERPs

Der er en bestemt type korte artikler, som er beregnet til at servere korte svar på enkle spørgsmål. Den slags tekster er nemme at bruge som et hurtigt svar på en søgning, og det er lige præcis, hvad Google er begyndt at gøre: Søgemaskinen bruger din tekst oven over eller ved siden af listen med resultater, og det hedder zero-result SERPs. Nogle kalder det smart, mens andre kalder det misbrug.

Google Knowledge Graph og featured snippets er eksempler på, hvordan Google forsøger at besvare din forespørgsel med det samme – uden at du overhovedet behøver at forlade SERP (resultatsiden). Og det er jo dejligt med en effektiv søgemaskine, når du er den, der leder efter svar.

Men er du den, der forsøger at trække besøgende til, er sådan et “mis”brug skidt. Moz har lavet en udersøgelse, der viser, at omkring 40 % af alle søgninger stopper i SERP, uden at nogen klikker på de organiske resultater. Og hvem ved, hvor mange søgninger Google bliver i stand til at besvare, uden at nogen klikker på et eneste resultat? Halvdelen? Dem allesammen? Uanset hvor mange, er det oftest dine korte, mest enkle tekster, Google bruger. Derfor kan det bedre betale sig at bruge krudt på at skrive en tekst af en type, Google ikke umiddelbart kan trække et uddrag ud af. En tekst, som skal ses i sin helhed, og hvor en lille bid ikke har nogen værdi ude af kontekst.

Det betyder ikke, at dine artikler skal være snørklede og ulæselige. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at featured snippets er en dårlig forretning. Det betyder bare, at det er godt at grave dybere en gang imellem.

Sørg for godt med liggetid på SoMe

De sociale medier er et dejligt sted, når du vil sprede et budskab. Det er der mange andre end dig, der også har opdaget, så der er rigtig mange budskaber.

Vi bor i et land, hvor tingene kører snapt. Vi arbejder meget, for vi skal have tingene færdige hurtigt. Vi forsømmer ofte familien, fordi chefen vil se resultater. Nogle gange tager vi os dog tid til at kigge lidt på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Måske i arbejdstiden, måske i toget. Men vi flyver fra det ene opslag til det andet, fordi der er så mange, der kæmper om vores opmærksomhed.

Min pointe?

Folk glemmer daglige udgivelserDu fortynder din ‘SoMe-værdi’, hvis du poster hele tiden. Der er ikke nogen, der kan nå omkring alle dine nyheder. Desuden skal du tænke på aktualitetsfaktoren. Dengang papiraviser var vejen til nyheder, sagde man, at det, vi snakker om i dag, bliver brugt til at fore kattebakken med i morgen. Sådan er det også på SoMe. Dagens varme emner er kølige allerede efter et par timer, og de fleste er blevet til isterninger, inden ugen er omme. Fordi der konstant kommer nyt.

Når du lader et opslag være det seneste nye i lidt længere tid, får du flere med på vognen.

Udgiv færre artikler – og giv dine læsere en chance

Daglige udgivelser kan være en kæp i din egen websides motoriserede løbehjul. Dine læsere følger med og vil gerne nå at læse alle dine artikler. Men det nyeste har det med at rende med opmærksomheden, når tiden er knap. Nøjagtig som på SoMe.

Har du derfor udgivet en artikel hver dag de sidste mange dage, vil den seneste optage den sparsomme plads i læserens baghoved, mens de andre ryger i glemslen. Udgiv lidt sjældnere, og giv din artikel lov til at få den opmærksomhed den fortjener.

Min inbox bliver tæppebombet med nyhedsbreve hver dag. Jeg har tilmeldt mig en lang række nyhedsbreve fra de største og mest anerkendte SEO-eksperter og copywriting-virksomheder. Får jeg læst alle deres nyhedsbreve? Nej. Får jeg åbnet alle deres nyhedsbreve? Nej, heller ikke. Kun dem, der har den absolut største interesseværdi, får et klik.

Det er en god ide at bruge dine artikler som nyhedsmails. Men hvis du sender hyppige mails for hver artikel, du udgiver, skriver du forgæves. Det vil endda få nogle til at afmelde sig igen, fordi de ikke gider dine daglige forstyrrelser, når du alligevel ikke har noget på hjerte. Avs, hva’ ?

Prøv at udskifte din kvantitative målsætning ud med en kvalitativ en af slagsen. Vent med at skrive, til dit hjerte bobler over med inspiration, så du skriver af ægte interesse og motivation, frem for af pligt.

Det kan ses på dine tekster. Og det virker.

Google og friskhedsfaktoren

Hvad siger Google egentlig til mit vanvittige forslag om at udgive færre artikler?

Jo, i Googles bedømmelser af sider indgår såmænd en såkaldt friskhedsbedømmelse. Men ingen SEO-faktor er enkeltstående, og friskhedsfaktoren vejer da heller ikke tungere end andre faktorer. Neil Patel fortæller eksempelvis, at Copyblogger (un grande blog om copywriting) engang måtte se sig slået af en anden blog med et ikke specielt imponerende SEO-datablad, blot fordi denne anden blog præsenterede en artikel af nyere dato. Men som tiden gik, trillede den anden blog ned ad bakken og om på side to.

Hvorfor?

Fordi Copyblogger var langt stærkere på kvalitet, brugersignaler og opdateringer af gamle artikler. Det at drive en blog handler nemlig lige så meget om at opdatere sine gamle artikler, som det handler om at udgive nyt.

Jeg ved ikke med dig, men jeg kunne godt blive bedre til at vende arkivet på hovedet og give gamle artikler et løft …

Men hvad så med de 3 måneder …?

Vent ikke for længe mellem udgivelserSå hvad er dommen i forhold til de tre måneder, der er gået imellem denne artikel og den forrige her på bloggen? Juryen har talt, og beslutningen var enstemmig – tre måneder er for længe.

Men hvor længe må der så gå imellem dine udgivelser? Hvad er den ideelle frekvens?

Hvis du har tid, så prøv med én solid artikel ugentligt. Måske 800-1000 ord. Ikke sikker på, at du kan udgive sådan en størrelse ugentligt? Så forsøg dig med én gang månedligt. Det har været min strategi – indtil jeg fik for travlt, og tiden gik. En månedlig artikel kan passende have en længde på omkring 1500-2000 ord. Det skal nok virke, hvis du gør dig umage. Det har virket for mig.

Held og lykke med at udgive langt færre, men markant bedre artikler på din blog!

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: