Content marketing virksomhedsblog

Content marketing lyder lidt smart-i-en-fart. Som noget, en hyperaktiv marketingafdeling har fundet på over en omgang sushi og hot sake. Jeg skal da ikke udtale mig spor om, hvad der foregår i landets marketingafdelinger (eller hvorvidt den står på sushi eller rugbrødsmadder bag mellemlægspapir), men content marketing er en dejlig ting – og du er netop i færd med at udsætte dig selv for den.

Hvad er content marketing?

Essensen i content marketing er en altruistisk tilgang til det at tale til sin målgruppe – både dem i midten, og dem helt ude i periferien. Det går ud på at skabe indhold (ofte tekst, men også grafik, video etc.), som har en værdi for brugeren. Hvis du er smart, opretter du en virksomhedsblog på din webside og poster al dit indhold der. Det er nemlig vigtigt, at du ejer dit eget medie. Det råd kommer direkte fra content marketings egen fader, Joe Pulizzi. Når du ejer mediet, styrer du både stemme og indhold, og du slipper for at betale andre medier for at bringe dine artikler i en sammenhæng, der egentlig slet ikke er din.

Din virksomhedsblog styrker i den grad også din SEO-indsats, for content har jo som bekendt kronjuvelerne solidt plantet på hovedet.

Teksten, videoen eller grafikken behandler en eller flere problemstillinger, som relaterer sig tæt til dit produkt og dine kompetencer – et problem, som dine kunder oplever i hverdagen. Det løser du for dem, og til gengæld for din indsats vinder du målgruppens opmærksomhed og tillid. Formålet er altså ikke at sælge noget direkte. Formålet er at vente på effekten af din content marketing, som helt sikkert vil vise sig over tid. For efterhånden vil nogle af dine besøgende blive til kunder, der køber dit produkt. Hvorfor køber de det? Fordi du har vist dem ægte interesse, gjort dig umage med at give din ekspertviden en tilgængelig form, og fordi de tror på, at du er et ordentligt, dygtigt og ærligt menneske.

Content marketing betaler sig – på sigt

Content marketing er en langsigtet markedsføringsmetode, og dem, der siger der ikke virker, er typisk utålmodige mennesker. Eller virksomhedsejere, er mangler penge i kassen. Nu.

Paradoksalt nok er content marketing billigere end de fleste andre typer markedsføring. Især annoncering via Google Ads. Faktisk har studier vist, at du får mere indtjening pr. krone brugt på content marketing end på annoncering i Google.

Så hvis du ikke allerede har en virksomhedsblog, skal du se at få lavet dig en. Content marketing er får virksomeder i alle størrelser, og du har helt sikkert noget interessant at dele med verden.

Held og lykke med din content marketing og din virksomhedsblog!