Hatten af for dig, der opsøger gode skriveråd i forsøget på at blive bedre til at skrive. Hvad et godt skriveråd er for dig afhænger af flere ting. Hvad skal du skrive? Hvor skal du skrive det henne og til hvem? Hvad er formålet med teksten – og hvor lang skal den være?
Det er mange spørgsmål, jeg ved det godt. Men et godt skriveråd til at skrive eksempelvis speciale er ikke et godt skriveråd til at skrive en blogartikel. Og her finder du primært gode skriveråd til at forfatte webtekster.