Content marketing betyder indholdsmarkedsføring. Det er en markedsføringsmetode, hvori du tager udgangspunkt i dine kunders behov frem for din egen trang til at sælge dem noget her og nu.
Du skal læse content meget bredt. Indhold kan være tekst (ofte på en virksomhedsblog), men det kan også være videoer, e-bøger og eller grafik. Du skal skabe indholdet på baggrund af dine interesse for og din ekspertviden om dit produkt eller din service. Du ved bedst, hvilke problemer din målgruppe har, som relaterer sig til dit produkt. Løs problemerne for kunderne. Del ud af din viden. Lav guides, infografik og artikler, hvori du tæller, beretter og forfører læseren. Det giver dig en aura af autoritet, og du skaber en uvurderlig tillid til dig selv blandt dine kunder. Og pludselig en dag kommer de for at købe ting af dig.
Content marketing kræver tid og indsats, men ikke nødvendigvis penge. Du kan skrive dine egne artikler, og et par stykker om måneden kan have en kæmpestor effekt – både ift. SEO og salg.