Storytelling er som den hemmelige ingrediens i en madopskrift: Den gør hele forskellen og er på den måde nærmest magisk.
Men storytelling er ikke så håndgribelig som et krydderi, og man kan ikke hælde den ud af et glas. Desværre. Derfor griber reklamefolk i al deres kommunikative viden og erfaring, hver gang de skal lave en reklame, nedfælde en virksomheds kernefortælling eller lægge en content marketing strategi.
For de fleste reklamer bruger storytelling som redskab for at gøre reklamen interessant (måske endda inspirerende!) og til at huske. Og selvom storytelling måske findes på en nogenlunde fastlagt teoretisk formel, ja, så er udførelsen noget ganske andet. For hvordan får man pakket sit produkt, sin service og sin historie ind i en historie, der enten er sjov eller følelsesmæssigt gribende? Hvordan for man drejet storytelling-formlen i en sådan retning, at den passer ned omkring reklameformatet?
Det er der mange bud på. Rigtig mange. De fleste tv-reklamer er forsøg på storytelling, og jeg er sikker på, at du vil give mig ret i, at ikke alle bud er lige gode.
Faktisk har kun ganske få succes med storytelling som reklame. Og hvad er det så, der virker, når det virker? Tja, det kan du jo spørge dig selv om. Hvilken reklame kan du huske? Og hvorfor – var den sjov? Eller sød? Oftest har storytelling den største effekt, når du føler noget. Hvad som helst. Når du kan genkende dig selv i reklamens historie, er der også større sandsynlighed for, at du vil bruge afsenderens produkt og føle, at det passer til dig.
Intet under, at marketingfolk jagter den magiske ingrediens, vel?