Helt sikkert. Ellers er det på tide at komme ud af hulen.

Der er mange, der har deres egen kanal der. Den er verdensmester, når du skal bruge hjælp til at udføre mindre hverdagsopgaver. Den kan også hjælpe dig med opgaver af den helt store slags. Vil du bygge et hus? Værsgo, en how-to-video.

YouTube!

Visuel SEO på YouTube

YouTube logoResultaterne i YouTube minder om SERP i Google. Øverst ser du AD! Altså al AnnonceDjævelskabet. Derunder finder du de organiske søgeresultater. For et par år siden inkluderede Google YouTube-resultater i deres egne søgeresultater, og et betyder dobbelt bonus for dig, der kan dit kram i klipperummet. Så bliver dine resultater nemlig vist i både Google Web og i Googles videoresultater.

Du skal tænke på din YouTubekanal som en blog – en videoblog. Ligesom en almindelig blog, kræver en videoblog regelmæssige indlæg som et led i din SEO. Og som en service til dine nuværende og kommende følgere naturligvis.

Den skal også helst se godt ud. Derfor skal du lave et lækkert ikon eller logo til din kanal. Og et navn. Vi skal kunne finde dig, så brug et øjeblik på at vælge dit navn. Skab troværdighed ved også at tilføje kontaktoplysninger.

Dit kanalnavn er også typisk det navn, der kommer til at figurere i din søgevenlige kanal-URL (hedder vanity-URL eller custom-URL på internationalt). Men din kanal skal vise sit værd, før du får lov til at få en skræddersyet URL.

  • Den skal have mere end 100 følgere
  • Den skal være mindst 1 måned gammel
  • Der skal være foto og ikon på kanalen, samt en eller anden form for grafik/billedmateriale/udsmykning

Indtil din kanal kan vinge de her krav af, må du nøjes med en URL, der slutter med en lang sekvens af tal og bogstaver. Ikke særlig søgevenlig. Men det skal nok komme – vær tålmodig.

Du har mulighed for at angive, hvilke søgeord og hvilket land du vil findes på. Brug den!

Og de søgeord, du vælger – sørg lige for, at der faktisk er folk, der søger på dem.

Lav også en kreativ beskrivelse af din kanal, så vi ved, hvad det handler om, når vi besøger dig. Når din kanal er klar, kan du linke til den fra din webside.

HD er bedst, når du laver YouTubevideoer

Kvalitet i dit videoindhold er lige så vigtigt som i det tekstindhold. Videoer af god kvalitet (High Definition) vil blive vist før alle dem, der er dækket af et lag havregryn.

Det siger sig selv, at hjernedødt indhold på din YouTubekanal ikke bliver bedre af at være HD. Så er det bedre at lade det være havregrød. Giv dine brugere noget igen, når de besøger din kanal.

Igen – samme regel som på din blog eller webside.

Tommel op til din YouTube-kanal

Tommel opHvad er så det, der afgør, om dine videoer ranker godt på YouTube og på Google?

Gæt engang.

Popularitet!

Jo flere der ser dem, giver dem tommel op og deler dem på de sociale medier, jo bedre. Det samme med links fra andre sider.

Hvis du indarbejder noget af dit videomateriale på din egen hjemmeside, kan det give dig yderligere eksponering. Husk, at billeder og videoer ikke kan give dig problemer med duplicate content.

Sidder du med en følelse af, at din seneste video er så ekstraordinær og berigende, at den ikke kan udgå at begejstre et publikum bredere end det, du selv har fået skabt på nuværende tidspunkt? Så kontakt andre relevante websider og spørg, om de er interesserede i at udgive noget af det materiale.

Men har du ikke nogle eksempler på virksomheder med YouTube-kanaler? Jo, det har jeg da. Af en eller grund ender de alle sammen på o. Måske fordi de førte to er allevegne. Og den sidste kan man sørme heller ikke komme udenom, når børnene skal have vintersko!

LEGO
NETTO
ECCO

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: