Havde i dag besøg af VVS-mand på hjemmekontoret. Han forstod at snakke for sin sag. Midt i munddiarreen kommer en oplysning om, at firmaet netop har landet en ordre på 3-komma-et-eller-andet millioner. Super.

Hvorfor skal jeg vide det?

Kære håndværker. Sådanne informationer er mig aldeles ligegyldige, med mindre du vil bruge den fine scoring til at give med en fed rabat på to radiatorer. Hvad er forskellen på 3-komma-et-eller-andet og 3-komma-et-eller-andet-lidt-mindre. Hvem skulle nogensinde opdage det? Jeg synes, du er lidt smålig.

Desuden er der en stavefejl på dit visitkort, som ligger på mit køkkenbord. Se det er en oplysning, du kan bruge til noget.

Og den var gratis!

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: