Skal du til at lave søgeoptimering på din webside? Så har du jo brug for at vide noget om Googles ranking-factors. Eller rangerinsfaktorer, som vi kalder dem på nationalsproget. Det er dem, du skal søgeoptimere efter. Hvis alle faktorer er samlet i ét dokument derude et sted, er jeg sikker på, at det er markeret ‘top secret’ på niveau med militære operationer og statshemmeligheder.

Du ved “if I told you, I’d have to kill you” og sådan. Der er en grund til, at Google går meget op i at indkassere underskrifter på de såkaldte non-disclosure agreements. Lokkende land for konspirationsteoretikere.

Nå, moving on.

Der findes et tal, som man i SEO-verdenen har et tæt forhold til. Tallet er 200. Så mange rangeringsfaktorer har Google. Eller havde. For tallet stammer fra statistikker, der er over ti år gamle. Måske er der flere i dag. Måske færre. 200 er mange punkter at forholde sig til, og man kan let blive ramt af akut bimshed. Det kan vi ikke have, så derfor har jeg sammensat en SEO-guide til dig, så du ikke dratter om af forvirring, før du overhovedet kommer i gang.

Den her guide er baseret på data og aktuelle analyser fra Moz, SEMrush, Search Engine Watch og på det, Google selv har afsløret om deres ranking-factors. Og på egne erfaringer – naturligvis.

Fremhæv dine søgeord i overskrifter og metadata

Det er nemlig her, Google først kigger efter for at aflure, hvad din side handler om. Title tag er sidens vigtigste metadata. Dit søgeord skal stå her. Helst som noget af det første i titlen. Glem dit firmanavn. Det har kun betydning, hvis du ved, at det er noget, folk søger på. Og det er det sjældent. Medmindre din virksomhed er Nike eller noget lignende. Og det er det ikke, vel?

Du skal også lave en metabeskrivelse, og selvom den ikke længere er en rangeringsfaktor, skal du alligevel bruge tid på at skrive den. Søgeresultaternes metabeskrivelser kan afgøre, hvor folk klikker.

I december 2017 ændrede Google reglerne for udformningen af metabeskrivelser. Hvor metabeskrivelsen tidligere skulle skulle holde sig under 160 anslag, må den nu være helt op til 320 anslag.

De mest iøjnefaldende tekstelementer på en webside er ofte overskrifterne. I hvert fald skal du vælge, hvilke tekstelementer Google skal kigge på. Det kan du gøre i websidens HTML eller i det CMS-system, du bruger til at håndtere dit tekstindhold. Det vigtigste tekstelement skal du udvælge som H1. Dem kan der kun være én af på hver side. Dernæst H2 – og så videre op til H7. Dit søgeord skal selvfølgelig være en del af H1 – og gerne pakket ind i en overskrift, der også er spændende for mennesker! Skriv også dine søgeord ind i sidens resterende overskrifter.

Det skal du gøre:

  • Gør dig umage med hver sides metadata – få søgeordene med, så de giver mening både for mennesker og maskiner.
  • Marker tekstelementerne på din side som H1-H7 i hierarkisk rækkefølge, og skriv søgeord ind i dem.

Brug 95,4% af din energi på dit tekstindhold

Brug størstedelen af din tid på tekst100% – det’ det hele, mand!

Nej, jeg har ikke betalt royalties til De Nattergale for at bruge den her.

Og ja, når 100% er det hele – så er 95,4% næsten fuld plade. Godt tekstindhold kræver meget af din tid, og det skal det gøre. Det er det, det hele handler om!

Når du skriver tekstindhold, skal du altid have dine læsere i tankerne. (Læs: skriv til mennesker først, ikke Google!) Men man må gerne søgeoptimere sine mennesketekster!

Flet dine søgeord og vendinger med ind i teksten så tidligt som muligt. Gerne i de første linjer. Søgeord er ikke bare et enkelt ord. Det er også synonymer af ordet, brug af ordet i forskellige former og i forskellige semantiske sammenhænge. Husk også eventuelle long-tail-variationer af dine søgeord. Jo mere semantisk variation du bruger i dine tekster, jo nemmere har Googles algoritme ved at afgrænse og tolke, hvad du skriver om.

Det skal du gøre:

  • Øv dig i at bruge flere forskellige ord og formuleringer for det samme emne, når du skriver. Det gælder om at få mest mulig semantisk variation i teksten. Indholdet skal naturligvis dreje sig om dit søgeord, men du må ikke gentage det i én uendelighed.
  • Fokuser på kvalitet og læsbarhed. Kvaliteten af den samlede tekst er langt vigtigere end søgeordene. Hvorfor? Fordi Google rangerer sine resultater efter optimal UX – user experience. Søgeordsfrekvensen er ikke proportionel med brugeroplevelsen. Svarere omvendt proportionel. Så glem alt om keyword stuffing. Det giver læseren øjenbetændelse i panden, og Google får voldsomt ondt i røven af det. Det betyder mere for brugeren, at teksten er overskuelig, spændende og fri for forstyrrende sprog- og grammatikfejl.
  • Tilføj løbende nyt tekstindhold. Hvor stor en betydning tekstindholdets alder og aktualitet har for din rangering kommer an på, hvilken type side du har. En nyhedsside kræver flere nye (kortere ellere længere) artikler hver eneste dag. Websider, der behandler aktuelle emner eller tilbagevendende begivenheder, skal også helst have frisk indhold hele tiden.
    Hvordan ved en algoritme, at et emne er aktuelt? Når folk over hele eller dele af verden begynder at lave søgninger på de samme ord, registrerer algoritmen det som et varmt emne. Det betyder ikke, at dine gamle artikler ikke har nogen værdi. Slet ikke. Der findes masser af fremragende artikler på nettet, der behandler mere ‘statiske’ emner. De må gerne have noget liggetid på bagen. Du kan eventuelt opdatere selve brødteksten lidt en gang imellem, så Google ser, at du er aktiv og holder dine tekster up to date. Hvis du vil læse mere om tekst, friskhed og links, sender jeg dig her videre til moz.com, som har en fin artikel om det.
  • Skriv altid unikt indhold på din webside – kopier aldrig tekster fra andre sider. For det første er det ulovligt. For det andet får du ingen SEO-point for uoriginale tekster. Hvis du lukker gæstebloggere ind på dit site, så indskærp over for dem, at du kun modtager tekster, som de skriver specielt til din side.
    Vær opmærksom, hvis du har en PC-version og mobilvenlig version af dine tekster. Hvis du gør det forkert og ikke fortæller Google hvilken, der er den originale, ender du med to helt ens versioner af dit tekstindhold.
    Du kan gøre flere ting, når du gerne vil have din side til at performe bedst muligt på mobile enheder. Google anbefaler enten et responsivt design, hvor dine tekster tilpasser sig dynamisk og elegant til brugerens skærmstørrelse. Eller også kan du lave AMP-udgaver af dine vigtigste sider. AMP står for accelerated mobile pages, og det er ret nyt. En AMP er en side med kun det allermest nødvendige HTML og CSS-styling. Formålet er udelukkende at optimere loadhastigheden på mobile enheder og dermed forbedre brugeroplevelsen.
  • Skriv meget gerne længere tekster. Hvor lang er en længere tekst? Det afhænger igen af, hvilken type side du ejer, og hvilke søgeord du gerne vil findes på. Generelt gælder det, at foretager man en søgning med de såkaldte short-head-søgeord (korte søgninger på 3 eller færre ord), leder man efter en kort forklaring eller en definition. Eksempelvis ‘hvad er feber’. Her må din tekst godt gå lige til kernen. Long-tail-søgninger derimod (4 ord eller mere) omhandler ofte et spørgsmål, som den søgende forventer et uddybende svar på. Det kan være ‘hvorfor er det svært at få baby til at sove om aftenen’, eller ‘hvad handler Israel-Palæstina-konflikten om’. Sådanne søgninger kalder på længere artikler, der behandler forespørgslen i dybden. Det er svært at servere en ideel længde på tekster i forhold til SEO. Men meget tyder på, at de lange tekster (800-1000 ord +) får en bedre rangering end korte artikler på 3-500 ord.

Husk også at søgeoptimere dine billeder

Alt tekst er vigtig på billederDet er altid en god ide at bryde tekster op med billeder eller grafik. Men du skal huske at fortælle både Google og blinde mennesker, hvad billederne forestiller.

Det skal du gøre:

  • Alle billeder har et filnavn – men det filnavn ender næsten altid med at være en rækkebogstaver eller tal, som ikke giver nogen mening. Giv dit billede et rigtigt filnavn! Brug små bogstaver i alle ord, forbind dem med bindestreg og undgå æ,ø, og å i filnavnet for browsernes og webservernes skyld. De kan godt kløjes i de mærkelige, danske bogstaver. Brug hellere oe, ae og aa.
  • Dine billeder skal have en alt-tekst. En alt-tekst er en alternativ tekst, som beskriver for brugere og browsere, hvad der er på billedet.
  • Du må gerne give billederne en titel. Titlen er billedets egentlige navn. Browsere vil typisk vise titlen, når musen svæver over billedet.
  • Hvis du har en webshop eller en blog med eksempelvis madopskrifter eller makeup-guides, er billeder helt centrale. Hvis du laver en grundig omgang billede-søgeoptimering, vil mange flere mennesker finde dig via dine billeder.

Er du troværdig?

Ja, siger du. Men fremgår det også af dit site? Der lurer snyd og bedrag bag ethvert virtuelt hjørne, og derfor er troværdighed en stærk valuta at kunne handle med derude i labyrinten.

Det skal du gøre:

  • Angiv præcise kontaktoplysningerSå du befinder dig på planeten Jorden? Fint nok, men det giver ingen troværdighedspoint. Skriv dine kontaktoplysninger på dit website, så de fremgår på alle sider. Adresse, telefon, mail, åbningstider, CVR-nummer, billede. Alt hvad du kan finde på, som beviser, at du er virkelig, og at du er seriøs omkring din webside.
  • Køb et SSL-certifikat til dit domæne, så det kører på en sikker forbindelse (HTTPS). I 2014 sagde Google, at HTTPS var et letvægtssignal. Men da søgemaskinerne er begyndt at gå meget mere op i sikkerhed og troværdighed, er HTTPS sandsynligvis blevet en del vigtigere siden 2014.
  • Start en blog. Ja, også selvom du er en virksomhed uden interesse i opskrifter og barselsoplevelser. Når du skriver om dig selv om dit produkt, fremstiller du dig selv som en ekspert inden for dit område. Husk at starte bloggen på dit eget domæne.
  • Skriv flere gange om måneden. Eller om ugen, hvis du har tid. Så kan vi (og Google) se, at der er nogen hjemme.

Link mellem dine sider – og ud til andre websider

Når du linker rundt mellem alle dine egne artikler, gør du det nemmere for brugere og søgemaskiner at finde dit tekstindhold. Og når du linker ud, er du med til at forbinde internettets mange ressourcer.

Det skal du gøre:

  • Når du skriver en artikel om et emne, vil den næsten altid berøre noget, du har skrevet om i en tidligere artikel. Hver gang du skriver et ord eller en sætning, som du har uddybet i en anden tekst – så link til den. Når du får gjort det til en vane, får du med tiden en stærk linkstruktur, hvor alle dine artikler er forbundet til hinanden.
  • Når du linker, skal du vælge en ankertekst at linke med. Den skal ikke hedde det samme hver gang, for det ser ikke naturligt ud. Et link til en opskrift på is kan have mange forskellige ankertekster. Eksempelvis “god opskrift på hjemmelavet is”, “dejlig sommerfristelse”, “is som mormor ville have lavet den”. Ankerteksten skal følge det generelle tekstflow.
  • Du benytter dig sikkert af research en gang imellem. Der er mange gode ressourcer derude, og det er godt for din SEO at linke til dem, når du finder dem. Lad andre få glæde af de tips og gode artikler, du har fundet. Det sender troværdighed tilbage til dig, at du har undersøgt markedet og fundet noget kvalitativt. Undgå dog at linke ud til en ekstern ressource med en ankertekst, der indeholder et søgeord, du selv optimerer til. Links til eksterne videnskilder skal være followlinks. Nej, det giver ikke SEO-bonus til dig at ændre disse links til nofollow!

Backlinks – når nogen peger på dig

Backlinks giver seoværdiNår andre giver dig en anbefaling, ser Google det. Og det er godt for din placering. Men det er ikke nemt at få de bedste backlinks på ærlig vis. Det kræver, at du tilføjer en stor mængde brugbart kvalitetsindhold, som folk kan linke naturligt til. Det er nemlig sådan, at jo mere indhold din side har, jo oftere det bliver opdateret, og jo oftere du publicerer nyt har indflydelse på, hvordan Google vil opfatte dine nye backlinks.

Har du en side stort set uden tekstindhold, og får du samtidig en stor mængde backlinks over en kort periode, skriger det lumskebuks. For hvorfor skulle nogen linke ind til dig, når der ikke findes noget nyt og interessant tekstindhold? Nej, vel? Hvis du derimod driver en side, der hele tiden får nye, gode og lange tekster, er det fint med Google, at du får mange backlinks.

Men dine ankertekster på de sider, der linker tilbage til dig, skal være lige så naturlige som dem på dit eget domæne. Hvis du får en bunke backlinks med den samme ankertekst, som ’tilfældigvis’ indeholder det søgeord, du gerne vil rangere på, kan du få en straf i form af dårligere placering i SERP. Faktisk er kilden til dit link (sidens popularitet og troværdighed) vigtigere end den ankertekst, den linker til dig med. Det har en frisk SEMrush-rapport vist.

Det skal du undgå:

  • Betalte links
  • Links fra kommentarspam
  • Alt for mange links fra linkkataloger
  • Byttelinks
  • Links fra utroværdige sider
  • Links fra sider med lidt eller ringe indhold

Hvad er Googles vigtigste ranking-faktorer?

Tekstindhold.

Backlinks.

…og RankBrain!

Jeg ved godt, at det ser mistænkeligt ud at jeg, som tekstforfatter, fortæller dig, at de her tre ting er de vigtigste for en god placering i Google. Men det er ikke mig, der har fundet på dem. Faktisk er det en fyr fra Google, der har fortalt det. Til hele verden. Så det er ingen hemmelighed.

Men hov.

Hvis dette RankBrain er noget af det allervigtigste for SEO, hvorfor har du så slet ikke snakket om det i den her såkaldte SEO-guide?

Fordi optimering til RankBrain ikke bare er en simpel manøvre, du kan foretage på en eftermiddag. Den er en kompliceret fætter. For at optimere til RankBrain skal du gentænkte dine webtekster. Og dét har vi været inde på øverst, da vi snakkede om tekstindhold.

Semantisk variation, synonymer og longtail-søgeord i stedet for dræbende keyword stuffing. Landingssider – ja, måske. Men de uddør – som vi kender dem.

RankBrain er en selvlærende komponent i Googlealgoritmen Hummingbird.  Den hjælper Google med kvalificerede gæt på brugerens intention. Det vil sige, at søger du på en by, bruger RankBrain sin erfaring til at gætte på, at du leder efter et kort og nogle fakta. Søger du på et emne, estimerer RankBrain, at du gerne vil læse en længere artikel, der kan oplyse dig. Søger du på et kommercielt produkt, returnerer den produktbeskrivelser, billeder, forhandlere og priser. Du kan også Google en person. I så fald får du nok en biografi og et billede. For Google handler det hele om at gøre dig glad ved at servere dig så relevante søgeresultater som muligt.

Med andre ord – gør alt det, som den her guide beskriver. Så gør du RankBrain glad til gengæld.

Til sidst er der lige noget, du skal tænke på.

Man kan ikke lave SEO på et øjeblik. SEO-arbejde er en proces, der strækker sig over uger og måneder. Og arbejdet er ikke slut, selvom du når dit mål om en top-placering i Google. Hvis du stopper, daler du igen. Sådan er det. SEO er for alle. Men de utålmodige brænder fingrene og må starte forfra. Husk det, når du går i gang.

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: