Google Panda

Google Panda er en videreudvikling af Googles algoritme. Den blev introduceret i februar 2011. Panda begyndte sit liv som en opdatering til kernealgoritmen, og den blev med jævne mellemrum sendt ud på travetur over alverdens hjemmesider. Det er en del år siden, vi skrev 2011. I dag er Panda inkorporeret i kernealgoritmen, og du skal være på god fod med den, hvis du vil ranke i søgeresultaterne. Google Panda har de sorte bjørnebriller rettet mod indholdet på din hjemmeside.

Google PandaMen hvordan kan en digital størrelse, som en algoritmeopdatering, vurdere, om indholdet på din hjemmeside er godt eller dårligt? Det kan den, fordi den har fået hjælp af rigtige mennesker.

Google Panda er udviklet på baggrund af en stor mængde data, der stammer fra Google-mennesker og ikke Google-bots. En lang række mennesker har besøgt et stort antal hjemmesider og givet dem en art score på baggrund af nogle parametre, som nok minder lidt om den liste, Google helt frivilligt har offentliggjort her. Reaktionerne fra alle disse bedømmere har Google indarbejdet i Pandaopdateringen, og således kan Panda bedømme en hjemmeside næsten som et menneske. Vurderinger af hjemmesider sker løbende internt i Google, og derfor er Pandas læringskurve da også stødt stigende.

Der er andre og mere målbare parametre, som maskinen ikke behøver så meget hjælp til. Når du besøger en hjemmeside registreres det eksempelvis, hvor længe du bliver på pågældende side, og om du kommer igen. Hvis du bliver der længe, tolker maskinen, at du fandt resultatet interessant og brugbart. Hvis du derimod hopper tilbage til søgeresultaterne med det samme, må det betyde, at du ikke fandt det, du forventede.

Er der tale om en søgning på et produkt, vælger du måske det første resultat fra til fordel for det næste på listen, fordi du her finder en shop, der er mere troværdig og informativ end den første. Når Google lurer, at det søgeresultat, den placerer højest i listen med SERP (Search Engine Result Pages), konsekvent skuffer brugeren, fordi brugeren udviser denne type adfærd, flytter søgemaskinen resultatet længere ned på listen.

Brugerne – de søgende – er Googles eksistensgrundlag, og Google overvåger vores adfærd på nettet med det formål hele tiden at dygtiggøre sig.

Hvad er det så, Google Panda kigger efter?

Pandabamsen er magelig, og den planter sin pandapopo midt på din side og holder øje med dit indhold. Dengang Panda blev introduceret, blev den kaldt for ’Farmer-opdateringen’. Det tilnavn fik den, fordi den skulle ramme alle de såkaldte ‘content farms’.

En content farm – eller indholdsfarm – er en side, der kun eksisterer for at tiltrække trafik på populære søgeord. Når de mange besøgende lander på sådan en indholdsfarm, vil der være en masse reklamer med strategiske placeringer. Mange mennesker vil klikke på en eller flere af reklamerne, og det betyder penge i lommerne på farmenes ejere. Problemet med content farms er, at indholdet ofte er af meget ringe kvalitet. Meget er kopieret fra andre sider og indeholder ikke noget brugbart.

I dag er Pandas primære opgave stadig at bedømme indhold på hjemmesider. Men når man sammenligner de mange redegørelser og udlægninger af Google Panda fra førende SEO-eksperter – danske som internationale – er det tydeligt, at ingen ved præcis, hvad Panda ser efter. Følgende er derfor skrevet efter devisen ’most SEOs believe’:

  • Tyndt indhold (thin content): Der er bred enighed om, at Panda kommer efter dig, hvis du har meget tyndt indhold på din hjemmeside. Eksempelvis sider med kun få linjer tekst eller blot enkelte ord. Panda arbejder ud fra princippet om kvalitet frem for kvantitet, så du kan sagtens have korte artikler på din hjemmeside, der samtidig behandler et emne grundigt. SEO-folk understreger derfor også, at du ikke skal fjerne korte artikler. Hvis artiklerne ikke er gode nok, skal du forbedre dem – det gælder uanset artiklens længde. Hvis de korte artikler er gode, har du intet at frygte fra Panda.
  • Indhold af dårlig kvalitet: Hvad nytter det, at du skriver side op og stolpe ned, hvis dine artikler er fyldt med stavefejl og grammatiske fejl? Ikke ret meget, vel?
  • Troværdighed: Troværdighed må være det helt centrale begreb, hvis du vil være gode venner med Google Panda. Gennem godt tekstindhold af høj kvalitet, tydelige kontaktinformationer, kildeangivelser og autoritet fremkalder du troværdighed hos dine besøgende. Og det er noget af det allervigtigste for Googles bedømmere, når de besøger din hjemmeside. Når du selv søger eller shopper på nettet, er du også (eller bør være) meget opmærksom på, om du finder indholdet troværdigt, om forfatteren lader til at vide noget om sit emne, og om du ville være tryg ved at udlevere dine kreditkortinformationer.
  • Reklameindhold: Der er rimelig enighed om, at brugeren bliver træt i hovedet og fjern i blikket, hvis han eller hun møder et site, der er fyldt med reklamer og annoncer. Det har Google sandsynligvis også lært videre til deres Panda. Hvis du absolut skal have reklamer, så begræns dem, og sørg for, at de ikke begraver dit indhold.
  • Kopieret indhold (duplicate content): Det er svært at blive klog på, om Panda ser efter duplicate content. SEO-ekspert hos moz.com, Marie Haynes, skriver, at Panda ikke går op i, om du har duplicate content på din hjemmeside. Hun har spurgt Googles John Mueller, hvorvidt hjemmesider med duplicate content kan blive negativt påvirket af Panda. Mueller svarer, at Panda og duplicate content er to helt forskellige ting. Man må indrømme, at svaret er lidt tvetydigt, men Googleingeniørerne er sjældent krystalklare i sproget, når de svarer på spørgsmål fra SEO-folk på de sociale medier. Uanset om man tror, at Panda langer ud efter duplicate content eller ej, så indeholder Googlealgoritmen andre filtre, der gør. Duplicate content kommer i mange afskygninger, og det kan være et kompliceret problem at løse. De fleste sider har kopi-indhold i en eller anden form. Interesseret? Læs mere om emnet i artiklen Duplicate content er ikke bare kopieret indhold.
  • HTTPS og responsivitet: Samme Marie Haynes skriver, at https-certificate og responsivt design heller ikke er noget, Panda ser efter. I danske Henrik Bondtoftes udlægning er responsivt design en Panda-faktor. Panda-faktor eller ej, så er responsivt design uhyre vigtigt, hvis man vil ranke i Google, som går meget op i at have glade brugere uanset hvilken type og størrelse skærm, de har ved hånden.

Nok om Google Panda og videre til Pandas to venner i Google Zoo.

Google Penguin

Google PenguinGode links, der peger ind på en given hjemmeside, er blandt det mest saliggørende, når man skal søgeoptimere.

Vi, de stolte, civiliserede homo sapiens, ser et stort potentiale i disse indgående links, og derfor anskaffer vi os naturligvis en stor del af dem gennem snyd og uærlighed. Det er Google Penguins opgave at suse rundt og højne vores link-moral. Pingvinopdateringen blev sat fri i foråret 2012.

Google Penguin tjekker, hvor naturlig eller unaturlig vores linkprofiler ser ud. Hvis du skal have et flueben af pingvinen, er der nogle krav, du skal overholde:

  • Sørg for, at afsenderen er relevant i forhold til dit emne. Det ser unaturligt ud, hvis du har et link til din side om blå sodavand fra en side, der forhandler hesteudstyr. Det gælder selvfølgelig også, når du tager den grå SEO-hat på og køber links. Spildte penge og en sur pingvin lyder som en rigtig dårlig dag på jobbet.
  • Undgå at kommentere på fora eller blogposts med det formål at liste et link ind i din kommentar. Det er svært at overdrive hvor dårlig en ide, det er. Og det bliver helt sikkert opdaget!
  • Undgå overdrevent brug af de såkaldte ’money keywords’ i din ankertekst (anchor text). Ankerteksten er den del af linket, som man kan se og klikke på. Ofte er det markeret med blåt. Når du bruger money keywords i links, skriver du de meste populære søgeord – de ord, du gerne vil ranke på – i din ankertekst. Hvis du pludselig får mange links med enslydende ankertekst, som også er fyldt med money keywords såsom ’billigste blå sodavand’, stinker det af fusk. Godt nok udmærker fugle sig ikke ved deres lugtesans, men Google Penguin har næse for fusk. Hold din brug af money keywords i ankertekster til et absolut minimum, og sørg i det hele taget for at variere dine ankertekster.
  • Sørg for, at den side, der linker til dig, er troværdig. Det går ud over dig, hvis afsenderen er en skummel bondeknold.
  • Pas på med sitewide links – links, der går igen på alle undersider. Det kan være et link nederst på siden i det, man kalder for footeren. Der er delte meninger om, hvorvidt sitewide links er farlige i forbindelse med Penguin. Vær opmærksom på mængden og ordlyden af dem for en sikkerheds skyld.
  • Interne links. På WebProNews fortæller softwareingeniør hos Google, Matt Cutts, at interne links ikke er noget, du bør bekymre dig om. I forbindelse med eksempelvis navigation vil en hjemmeside typisk have mange ankertekster med de samme keywords, siger Cutts. Det er ikke et problem. Så længe du ikke misbruger de interne links. Dog når du hurtigt op på et stort antal undersider, efterhånden som du udbygger din hjemmeside. Derfor bør du nok løbende holde øje med ordlyden af dine interne links, så du ikke når et punkt, hvor der er så mange enslydende links, at det måske kan opfattes som snyd.

Og nu videre til det sidste dyr i Google Zoo, der også er en fugl.

Google Hummingbird

Google HummingbirdPå mange måder er Google Hummingbird mere interessant end både Panda og Penguin. Hvor bamsen og pingvinen var ændringer i Googles algoritme, er Hummingbird en slags relancering af hele algoritmen. Den blev offentliggjort i sensommeren 2013.

Google Hummingbird har gjort Google bedre til at forstå konteksten for en søgning og dermed også den søgendes intention.

Når du søger på bestemte søgeord, får du vist en masse resultater, der har at gøre med disse ord. Der kan være stor variation i resultaterne, fordi søgeordene bliver nævnt i vidt forskellige sammenhænge. Det skal Hummingbird lave om på. Google vil frygtelig gerne excellere i det, man kalder semantisk søgning. Den vil gerne kunne vise dig resultater, der matcher din intention. Resultaterne er baseret på dine tidligere søgninger og ordlyden af din søgning her og nu. Det er vanskeligt for en maskine at forstå spørgsmål og vendinger, men som Googlealgoritmen bliver bedre til netop det, vil du få mere relevante resultater.

Hvad betyder det for SEO? Det betyder, at man i højere grad skal tale med brugeren og forsøge at svare på de spørgsmål, som man tror, han stiller. Man skal skrive naturligt. Som om man svarer på et spørgsmål i en samtale. Modsat blot at forsøge at ranke på bestemte søgeord ude af kontekst. Igen bliver vigtigheden af godt tekstindhold på hjemmesiden sat i fokus.

Hvis du synes, at denne nye type søgning lyder interessant, så læs mere om semantisk søgning her.

Hvis du synes om artiklen, så del den gerne med andre: